Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

01 jul. 2024

Procesbevillingsnævnet

Edition af teleoplysninger

Procesbevillingsnævnet har den 27. juni 2024 meddelt en beskikket indgrebsadvokat tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 8. marts 2024.

I forbindelse med efterforskning af en sag om narkotikakriminalitet anmodede anklagemyndigheden om, at det blev pålagt fire nærmere angivne teleselskaber at udlevere den tidligere sikrede fejlretningsdata for telefoner, der havde befundet sig i nogle nærmere angivne områder på nogle tidspunkter, hvor det var politiets opfattelse, at den mistænkte person havde befundet sig i de oplyste områder.

Anmodningen om udlevering af teleoplysninger angik alene oplysninger, som teleudbyderne rådede over på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt.

Både byretten og landsretten tillod edition af teleoplysningerne.