Om sagsomkostningerne i en bevissikringssag

Fogedretten havde efter anmodning fra rekvirenten bestemt, at der uden forudgående underretning skulle gennemføres bevissikring mod selskabet på dets virksomhedsadresse. Under bevissikringsforretningen hos selskabet fandt fogedretten det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet havde krænket rekvirentens immaterielle rettigheder, og at der skulle foretages bevissikring gennem spejling af harddiske, mens nogle øvrige bevissikringstiltag blev nægtet. Der blev efterfølgende afholdt to telefonretsmøder om rammerne for den IT-sagkyndiges undersøgelse af det fremkomne materiale, og da den IT-sagkyndiges rapport forelå, bestemte fogedretten, at materialet i rapporten – med få undtagelser – kunne udleveres til rekvirenten, idet selskabet dog skulle have lejlighed til at ekstrahere erhvervshemmeligheder. Fogedretten meddelte parterne en frist til at afhente materialet og erklærede undersøgelsen for afsluttet, og selskabet anmodede derpå fogedretten om at træffe afgørelse om sagens omkostninger. 

Fogedretten tilkendte rekvirenten sagsomkostninger

Fogedretten anførte, at sagsomkostningerne skulle fastsættes efter de almindelige sagsomkostningsregler i retsplejeloven kapitel 30, jf. § 653 d, jf. § 643. Efter en samlet vurdering fandt fogedretten, at selskabet måtte anses for den tabende part, da rekvirenten i det væsentlige havde fået medhold i tvistepunkterne angående bevissikringens gennemførelse og udleveringen af det fremkomne materiale. Det forhold, at rekvirenten ikke havde fået fuldt medhold i alle tvistepunkter, kunne ikke føre til et andet resultat, ligesom der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at selskabet skulle betale sagsomkostninger til rekvirenten, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Fogedretten tilkendte derpå rekvirenten 66.000 kr. til dækning af advokatudgifter, herunder i lyset af retshåndhævelsesdirektivets art. 14 mv., samt derudover 40.300 kr. til dækning af udgiften til den IT-sagkyndige og 750 kr. til dækning af retsafgiften.

Landsretten stadfæstede fogedrettens afgørelse

Landsretten bemærkede, at fogedretten havde fremmet bevissikringsforretningen ved en kendelse, som selskabet ikke havde kæret, og at der for fogedretten endvidere havde været afholdt telefonretsmøder om rammerne for den IT-sagkyndiges undersøgelser. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at selskabet i relation til spørgsmålet om sagsomkostninger måtte anses for den tabende part, ligesom landsretten tiltrådte, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet efter retsplejelovens § 312, stk. 1. Det forhold, at rekvirenten ikke havde anlagt en krænkelsessag, jf. retsplejelovens § 653 c, stk. 1, kunne ikke føre til et andet resultat. Derefter, og da der ikke efter parternes påstande for landsretten var spørgsmål om størrelsen på sagsomkostningerne, stadfæstede landsretten fogedrettens kendelse.

Sideløbende med kæresagen for landsretten havde selskabet anlagt retssag mod rekvirenten med påstand om betaling af 17.441 kr. i erstatning for tabt fortjeneste og tort i anledning af bevissikringsforretningen. Rekvirenten påstod frifindelse. Ved Sø- og Handelsrettens dom, der blev afsagt i tiden efter landsrettens kendelse, blev rekvirenten idømt at betale 15.000 kr. til selskabet. Herved lagde Sø- og Handelsretten blandt andet vægt på, at det ved bevissikringsforretningen fremkomne ikke dokumenterede krænkelser af rekvirentens immaterielle rettigheder, og at selskabet derfor som udgangspunkt var berettiget til erstatning for tab og tort, jf. retsplejelovens § 653 c, stk. 3 og 4. Selskabet fik tilkendt 15.000 kr. i erstatning for tort, men fandtes ikke at have godtgjort et økonomisk tab.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/49836.