01 jul. 2024
Procesbevillingsnævnet
Rådighedsfratagelse forud for konkurs uden forudgående underretning
Procesbevillingsnævnet har den 27. juni 2024 meddelt en skyldner tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 6. marts 2024 (B-117-24).
Den 2. januar 2024 indgav en fordringshaver konkursbegæring mod skyldneren, der den 5. januar 2024 blev indkaldt til møde i skifteretten den 22. januar 2024. Den 15. januar 2024 oplyste skyldneren, at hun ville være forhindret i at give møde den pågældende dag, og skifteretten aflyste herefter mødet.
Den 22. januar 2024 anmodede fordringshaveren skifteretten om at afsige kendelse om at fratage skyldneren rådigheden over en række aktiver uden forudgående underretning af skyldneren eller dennes repræsentant. I anmodningen herom blev det oplyst, at skyldneren i det forudgående forløb havde afhændet sin bil, underpantsat ejerpantebreve i sin faste ejendom med tinglyste pålydender på henholdsvis 1.850.000 kr. og 2.500.000 kr. til et af samleveren ejet spansk selskab og havde sat den ejendom, hvori hun og samleveren var bopælsregistreret, til salg.
Skifteretten tog anmodningen om rådighedsfratagelse uden forudgående underretning til følge.
Indledningsvis bemærkede skifteretten, at retten efter anmodning fra fordringshaveren havde behandlet anmodningen om rådighedsfratagelse uden forudgående underretning af skyldneren, idet formålet med rådighedsfratagelsen ellers måtte antages af forspildes, jf. princippet i retsplejelovens § 493, stk. 2.
Skifteretten anførte herefter, at der endnu ikke havde kunnet træffes afgørelse om konkurs. På baggrund af det, som fordringshaveren havde anført i anmodningen, fandt retten, at der var fare for, at skyldneren ville råde over ejendelene til skade for fordringshaverne, jf. konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4.
Retten tog herefter anmodningen om rådighedsfratagelse til følge, således at skyldneren blev frataget rådigheden over fire bankkonti, et aktiedepot, en nærmere specificeret aktiepost og en fast ejendom.
Landsretten stadfæstede skifterettens kendelse.
Landsretten anførte, at skifteretterne hverken efter ordlyden af eller forarbejderne til konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, er afskåret fra at afsige kendelse om rådighedsfratagelse på grund af forstikkelsesfaren uden forudgående underretning af skyldneren eller dennes repræsentant, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Henset dertil og til det formål, som en kendelse om rådighedsfratagelse skal varetage, tiltrådte landsretten, at skifteretten efter princippet i retsplejelovens § 493, stk. 2, havde truffet afgørelse uden forudgående underretning af skyldneren.
Af de af skifteretten anførte grunde, samt i øvrigt henset til oplysningerne i sagen, tiltrådte landsretten, at der var fare for, at skyldneren, inden konkursbegæringen kunne behandles, ville råde over de omhandlede aktiver til skade for fordringshaverne. Betingelserne for undtagelsesvist at fratage skyldneren rådigheden over aktiverne efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, var derfor opfyldt.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/09252.