Færdselssag om førerretsfrakendelse og konfiskation

Føreren af en personbil blev ved en ATK-måling målt til at have kørt mindst 101 km/t. Målingen var foretaget efter et vejkryds, hvor der på strækningen op til vejkrydset ved skiltning var anført en lokal maksimalt tilladt hastighed på 70 km/t.

På den strækning, hvor føreren var blevet målt, havde der tidligere været opsat skiltning om, at hastighedsgrænsen blev nedsat fra 70 km/t til 50 km/t. Denne skiltning blev efterfølgende genopsat, men var ikke opsat på tidspunktet for målingen.

Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118, stk. 11, nr. 3. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frihedsstraf efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, og om førerretsfrakendelse efter færdselslovens § 128, stk. 1, jf. stk. 2. Der blev desuden nedlagt påstand om konfiskation af bilen efter færdselslovens § 133 a, stk. 2. Anklagemyndigheden gjorde gældende, at hastighedsoverskridelsen udgjorde mere end 100 %, idet strækningen havde en maksimalt tilladt hastighed på 50 km/t. Anklagemyndigheden gjorde videre gældende, at da strækningen lå efter et vejkryds, var den maksimalt tilladte hastighed 50 km/t, og at specifik skiltning herom derfor ikke var påkrævet.

Føreren erkendte have kørt den anførte hastighed, men gjorde gældende, at der på strækningen forinden havde gjaldt en 70 km/t-hastighedsbegrænsning, og at der manglede skiltning, som viste, at hastighedsgrænsen var 50 km/t.

Byretten idømte føreren en bødestraf, men frifandt føreren for førerretsfrakendelses- og konfiskationspåstanden

Byretten fandt, at den pågældende strækning måtte være underlagt en hastighedsbegrænsning på 70 km/t, hvorfor føreren ikke havde begået hastighedsoverskridelse med mere end 100 %. Føreren blev herefter idømt en bøde på 3.000 kr.

Anklagemyndigheden ankede dommen til Østre Landsret.

Landsretten forhøjede bøden til 3.600 kr., men stadfæstede i øvrigt byrettens dom

Landsretten fandt, at der på den pågældende strækning var opsat tilstrækkelig lovpligtig skiltning, og at den maksimalt tilladte hastighed på den pågældende strækning rettelig måtte være 50 km/t. Landsretten fandt dog, at det grundet blandt andet vejens forløb og sagens omstændigheder, herunder den nu genopsatte skiltning, fandtes betænkeligt at henføre forholdet under færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3 (vanvidskørsel). Landsretten frifandt af denne grund føreren for såvel konfiskations- som førerretsfrakendelsespåstanden.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/03227.