Forståelsen af retsplejelovens § 388

De to danske selskaber anlagde i 2020 to negative anerkendelsessøgsmål mod to franske selskaber om, at der ikke påhvilede de to danske selskaber et erstatningsansvar vedrørende en projektering af fire telekommunikationsmaster, der var opført i Frankrig. Byretten afviste sagerne, da der ikke var værneting i Danmark. De to danske selskaber ankede dommen til landsretten, der ved dom af 28. marts 2023 ophævede byrettens dom og hjemviste sagerne til byretten til fortsat behandling, da landsretten fandt, at der var værneting i Danmark.

Byretten anmodede den 26. april 2023 parterne om bemærkninger til sagernes videre forløb, herunder om eventuel fastsættelse af frister. De to danske selskaber anmodede den 28. april 2023 byretten om, at der blev fastsat en frist for de to franske selskaber til at indgive svarskrift i sagerne. De to franske selskaber meddelte den 19. juni 2023, at sagerne skulle afvises, da de to danske selskaber ikke rettidigt havde anmodet om genoptagelse af sagerne, jf. retsplejelovens § 388 Det fremgår af retsplejelovens § 388, at såfremt ankeinstansen har hjemvist sagen, kan enhver af parterne inden 4 uger efter dommens afsigelse indgive skriftlig anmodning om fornyet behandling af sagen til den ret, til hvilken sagen er hjemvist, og at i tilfælde af fristoverskridelse vil retsplejelovens § 372, stk. 2, finde tilsvarende anvendelse.

Byretten afviste sagerne

Byretten fandt, at bestemmelsens ordlyd ikke sig selv gav grundlag for at sondre mellem, om ankeinstansen ved sin domskonklusion havde hjemvist sagen til fornyet eller fortsat behandling, således at bestemmelsen kun fandt anvendelse i det første tilfælde. En sådan sondring var heller ikke omtalt i bestemmelsens forarbejder, hvorfor byretten fandt, at bestemmelsen fandt anvendelse i alle tilfælde, hvor ankeinstansen i en sag, der behandles i henhold til retsplejelovens kapitel 36, afsagde dom om hjemvisning. Da fristen på 4 uger var overskredet, og da der ikke var grundlag for, at byretten undtagelsesvist kunne se bort fra fristoverskridelsen, afviste byretten sagerne.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 389 a, stk. 1, kærede de to danske selskaber kendelsen til landsretten. Landsretten fandt, at bestemmelsen efter ordlyden af bestemmelsens indledning fandt anvendelse i ethvert tilfælde af hjemvisning. Ordlyden gav således ikke anledning til at sondre mellem, om ankeinstansen i en sag, der blev behandlet efter lovens kapitel 36, afsagde dom om hjemvisning til fortsat eller til fornyet behandling. Forarbejderne til bestemmelsen gav heller ikke grundlag for en sådan sondring i bestemmelsens anvendelsesområde. Da fristen i bestemmelsen var overskredet, og da det forhold, at byretten den 26. april 2023 – efter udløbet af fristen – havde anmodet parterne om bemærkninger til sagernes videre forløb, herunder om eventuelle frister, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede landsretten byrettens afvisning af sagerne.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/14557.