Om ankestævning kunne anses for indleveret af parten selv

Ved en dom afsagt af byretten den 1. marts 2024 blev den nu appelindstævnte frifundet. Modparten ankede dommen ved ankestævning indleveret den 14. marts 2024.

Af den autogenererede ankestævning var en advokat uden møderet for landsret anført som partsrepræsentant for appellanten. Af den automatisk dannede ankestævnings overskrift fremgik, at ankestævningen var indleveret af appellanten. Samtidig hermed blev der uploadet et supplerende processkrift, der også var benævnt ”Ankestævning”, og af dette processkrift fremgik, at det var advokaten uden møderet for landsret, der som advokat for appellanten havde anket dommen. Processkriftet fremstod som underskrevet af både den pågældende advokat og af appellanten selv.

Det fremgik af domstolenes sagsbehandlingssystem, at ankesagen var oprettet af en person, hvis relation til appellanten ikke var oplyst for landsretten.

For landsretten oplyste advokaten uden møderet, at det var appellanten, som havde indleveret ankestævningen på egne vegne.

Appelindstævnte påstod herefter ankesagen afvist.

Landsretten bestemte, at ankesagen ikke skulle afvises

Landsrettens flertal anførte, at efter retsplejelovens § 259, stk. 1, kan enhver som udgangspunkt gå i rette for sig selv, og at appellantens navn fremgik som underskriver på det supplerende processkrift. Herefter, og da advokaten over for landsretten havde oplyst, at ankestævningen var indleveret af appellanten på egne vegne, fandt flertallet, at der ikke var grundlag for at afvise sagen.

Landsrettens mindretal anførte, at ved bedømmelsen af, om en ankestævning er indleveret på sagsportalen af parten selv eller af en partsrepræsentant for parten, skal der lægges vægt på oplysningerne om repræsentation i både den automatisk dannede ankestævning og det supplerende processkrift, men tillige om disse processkrifter efter en helhedsbedømmelse fremtræder som udarbejdet af parten selv eller dennes repræsentant. Mindretallet lagde herefter til grund, at ankesagen ikke var oprettet af appellanten selv, men af en anden navngiven person. Det supplerende processkrift fremtrådte som udarbejdet af advokaten, og af den automatisk dannede ankestævning og det supplerende processkrift fremgik det, at advokaten repræsenterede appellanten. På denne baggrund anså mindretallet ankestævningen og det supplerende processkrift for indleveret af advokaten, der ikke havde møderet for landsret, hvorfor mindretallet stemte for at afvise ankesagen.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor landsretten bestemte, at ankesagen ikke skulle afvises.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/12116.