Om strafbar trussel i forbindelse med demonstration

De tre tiltalte hang under en demonstration i januar 2021 om coronarestriktioner en mannequindukke op i en lygtepæl. På dukkens ansigt var påsat et billede af statsminister Mette Frederiksens ansigt, og om dukkens hals hang et skilt hvorpå der stod:

”Vores FÆLLES indsats er helt afgørende.

vi MÅ og SKAL bekæmpe VIRUSSEN.

Vi får brug for SAMFUNDSSIND

HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!”

De tiltalte blev efterfølgende tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7. Straffelovens § 119, stk. 1, omfatter blandt andet offentlige trusler om vold mod personer, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførslen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme. Det følger af straffelovens § 81, nr. 7, at det ved fastsættelse af straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat. 

Byretten frifandt de tiltalte

Byretten frifandt de tiltalte. Byretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at ophængningen af dukken var udført på en sådan måde, at den skulle illustrere en hængning. Herefter var det alene ordlyden af skiltet på dukken, sammenholdt med de øvrige omstændigheder, hvorunder skiltet blev offentliggjort, og den kontekst, hvori ytringen (skiltet) i øvrigt måtte forstås, der kunne indgå i bedømmelsen af, hvorvidt ytringen objektivt kunne anses for en strafbar trussel, omfattet af straffelovens § 119, stk. 1.

Byretten fandt efter en samlet vurdering af indholdet af ytringen i sagen, fremsættelsesmåden og konteksten, hvori ytringen indgik, herunder de nærmere omstændigheder, hvorunder ytringen blev fremsat, at der ikke var tale om en ytring, der objektivt var en trussel omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, hvorfor de tiltalte allerede af den grund blev frifundet. Byretten bemærkede, at der efter EMRK art. 10 måtte udvises en vis tilbageholdenhed med i en demokratisk retsstat at fastslå, at ytringer fremsat under en lovlig demonstration, der sigtede på kritik af en regerings magtudøvelse, og herunder dens indgreb i borgernes frihedsrettigheder under en særdeles omfattende samfundsmæssig krise, var strafbare, medmindre der var en høj grad af sikkerhed for, at ytringerne ikke med rimelige kunne forstås som noget andet end trusler eller opfordringer til vold. Ved vurderingen henviste byretten til, at ytringen netop var fremsat under sådan en demonstration, hvor statsministeren i øvrigt ikke var til stede. Sagen adskilte sig derfor fra andre tilfælde i retspraksis, hvor der er lagt vægt på, at de omhandlede ytringer var fremsat direkte enten mundtligt eller skriftligt over for den, som ytringen var rettet mod.

Landsretten ændrede byrettens dom og fastsatte straffen til fængsel i 40 dage

Landsretten ændrede byrettens dom og fandt samtlige tre tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7. Landsretten henviste til, at to af de tiltalte i fællesskab havde planlagt at medbringe en dukke, der skulle ligne statsminister Mette Frederiksen, og at de til brug herfor havde erhvervet en mannequindukke i fuld legemsstørrelse, som de gav tøj og paryk på, og på hvis ansigt de påsatte et billede af statsministerens ansigt. Om mannequindukkens hals hang de et skilt som med store, røde versaler fremhævede udsagnet: ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!”. Landsretten lagde til grund, at de tre tiltalte sammen forlod demonstrationen for at hente mannequindukken, som de ville hænge op, så andre demonstranter kunne se den. Uanset at den ene tiltalte i forbindelse med ophængningen udtalte, at det var en dårlig idé, og at det var en dødstrussel, fortsatte de tiltalte alligevel i fællesskab med at ophænge mannequindukken i en lygtepæl med en lastbilstrip rundt om halsen, hvorved dukken og skiltet blev synlige for de øvrige demonstranter og andre personer i området.

På denne baggrund fandt landsretten, at ophængningen af dukken med skiltet udgjorde en offentligt fremsat trussel om vold mod statsministeren i anledning af hendes udførsel af hvervet som statsminister, og at truslen havde baggrund i statsministerens lovlige ytringer i den offentlige debat. Landsretten fandt desuden, at de tiltalte havde det fornødne forsæt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/08286, 24/17272 og 24/17273.