Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

21 aug 2024

Procesbevillingsnævnet

Proportionalitet ved varetægtsfængsling indtil dom

Procesbevillingsnævnet har den 9. august 2024 meddelt en tiltalt tilladelse til kære til Højesteret af to kendelser, der er afsagt af Østre Landsret henholdsvis den 23. maj og 20. juni 2024 (S-371-24).

En tiltalt blev den 18. juni 2019 anholdt i England på baggrund af en europæisk arrestordre fra Belgien. Tiltalte blev desuden den 31. august 2020 sigtet i Danmark for bedrageri af særlig grov beskaffenhed og blev ved kendelse af 20. januar 2022 varetægtsfængslet in absentia, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, jf. § 764, stk. 2. Der blev samtidigt udstedt en europæisk arrestordre fra Danmark.

Tiltalte blev den 8. februar 2022 overført fra England til Belgien på baggrund af den belgiske arrestordre. Den belgiske domstol afsagde den 21. april 2023 dom i den belgiske sag, hvor tiltalte blev idømt 4 års fængsel for bedrageri. Tiltalte ankede dommen. Den belgiske domstol traf den 8. juni 2023 afgørelse om udlevering af tiltalte til Danmark, hvilket blev effektueret den 13. juni 2023, hvor tiltalte blev overført til Danmark og anholdt. Tiltalte blev herefter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet indtil dom.

Byretten afsagde den 2. februar 2024 dom i den danske straffesag, hvor tiltalte blev idømt 6 års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279. Tiltalte blev endvidere udvist for bestandig og frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Tiltalte ankede dommen til landsretten, og tiltalte blev efterfølgende fortsat varetægtsfængslet under anken.

Tiltalte frafaldt efter byrettens dom i den danske straffesag anken af den belgiske dom. Den belgiske dom blev anset for afsonet under varetægtsfængslingen.

Anklagemyndigheden og tiltalte er under ankesagen enige om, at straffen i ankesagen skal udmåles som en tillægsstraf til den belgiske dom, jf. straffelovens § 89.

Landsretten forlængede ved to kendelser varetægtsfængslingen

Landsretten forlængede den 23. maj 2024 varetægtsfængslingen i 4 uger, da landsretten fandt, at en fortsat varetægtsfængsling ikke var i strid med de proportionalitetshensyn, der er nævnt i retsplejelovens § 762, stk. 3, ligesom der var bestemte grunde til at antage, at tiltalte på fri fod ville unddrage sig strafforfølgningen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.

Efterfølgende blev ankesagen berammet til foretagelse i januar 2025.

Landsretten forlængede ved kendelse af 20. juni 2024 varetægtsfængslingen indtil dom. Landsretten lagde indledningsvist grund, at mistankegrundlaget stadig var opfyldt, ligesom der var bestemte grunde til at antage, at tiltalte på fri fod ville unddrage sig strafforfølgningen eller fuldbyrdelsen. Landsretten lagde efterfølgende i overensstemmelse med tiltaltes forsvarers oplysninger til grund, at tiltalte forud for den belgiske dom var frihedsberøvet i Belgien fra den 9. februar 2022 på grundlag af, dels en europæisk arrestordre udstedt af de belgiske myndigheder, dels en europæisk arrestordre udstedt af de danske myndigheder. I overensstemmelse med tiltaltes forsvarers oplysninger lagde landsretten videre til grund, at den belgiske dom, der blandt andet lød på 4 års fængsel, i Belgien var anset for udstået med varetægtsfængslingen i Belgien. Herefter fandt landsretten, at den relevante periode ved vurderingen af spørgsmålet om proportionalitet af frihedsberøvelsen af tiltalte skulle regnes fra den 8. juni 2023, hvor den belgiske byret traf afgørelse om udlevering til Danmark.

Efter en samlet vurdering fandt landsretten herefter, at varetægtsfængsling indtil dom, jf. retsplejelovens § 767, stk. 2, jf. § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, ikke var i strid med de proportionalitetshensyn, der er nævnt i retsplejelovens § 762, stk. 3, hvorfor landsretten tog anklagemyndighedens påstand om varetægtsfængsling, indtil der blev afsagt dom i ankesagen, til følge.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/14603 og 24/17070.