Spørgsmål om betydningen af forældreansvarslovens § 4 a

Procesbevillingsnævnet har den 8. august 2024 meddelt en forælder tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 13. maj 2024 (BS-10813/2024)

 Parterne har sammen to børn på henholdsvis 11 år og 7 år.

Børnene havde ikke haft samvær med den ene forælder siden november 2022, og denne forælder anmodede derfor Familieretshuset om fastsættelse af samvær.

Under sagens behandling traf Familieretshuset afgørelse om, at der skulle være 6 overvågede samvær, men måtte senere ændre denne afgørelse, da børnene udviste stor modstand mod samværet. Det overvågede samvær ophørte herefter.

Det kom under sagen frem, at forælderen, der havde ansøgt om samvær, var straffet for tre overtrædelser af straffelovens § 245 ca. 15-25 år tidligere. Den anden forælder havde allerede forinden børnenes fødsel været vidende om dette.

Sagen blev indbragt for familieretten, og der blev her alene nedlagt påstand om samvær for det yngste barn i form af fastsættelse af 6 overvågede samvær af 1,5 times varighed, som skulle afvikles i Familieretshuset.

Familieretten fandt, at der ikke skulle være samvær mellem barnet og samværsforælderen

Familieretten anførte, at såfremt en part er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, kan der blandt andet ikke træffes afgørelse om, at barnet skal have samvær eller anden kontakt med parten, medmindre det er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3. Familieretten anførte også, at der ikke havde været samvær mellem begge børn og parten siden november 2022, og at Familieretshuset havde været nødt til at ændre afgørelsen om fastsættelse af overvåget samvær på grund af børnenes modstand mod samværet. Familieretten anførte endvidere, at begge børn vedholdende havde oplyst, at de var utrygge ved forælderen og ikke ønskede samvær.

Familieretten fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for på nuværende tidspunkt at fastsætte samvær mellem samværsforælderen og det yngste barn.

Sagen blev anket til landsretten.

Landsretten ændrede familierettens afgørelse og fastsatte fire overvågede samvær

Landsretten henviste til, at det følger af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, at barnets forbindelse med begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, og at det som udgangspunkt er bedst for barnet at have kontakt til begge sine forældre, jf. forældreansvarslovens § 4.

Landsretten fandt på baggrund af en samlet vurdering, herunder sagens oplysninger, parternes forklaringer og det indtryk, som de havde efterladt, at der ikke var grundlag for at anse det som værende bedst for det yngste barn, at der ikke blev fastsat overvåget samvær.

På denne baggrund ændrede landsretten familierettens dom således, at der blev fastsat fire overvågede samvær for det yngste barn.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/13925.