Fortsat varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1

Den tiltalte blev ved byretsdom af 28. februar 2024 sammen med tre andre tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, for et røveri begået i forening i februar 2023. Den tiltalte blev idømt fængsel i 1 år og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

Den tiltalte havde forud for byrettens dom været varetægtsfængslet siden marts 2023.

Efter domsafsigelsen traf byretten bestemmelse om, at den tiltalte under en eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes, skulle forblive varetægtsfængslet i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1. Som begrundelse anførte byretten blandt andet, at den tiltalte havde været registreret som forsvundet siden februar 2022 og forud for dette tidspunkt havde været anført med ukendt adresse, og at han ved dommen var udvist med indrejseforbud i 6 år. Under begrundelsen anførte byretten desuden, at da den tiltalte havde været varetægtsfængslet i 11 måneder, var der ikke grundlag for fortsat fængsling i medfør af retsplejelovens bestemmelser, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Den tiltalte ankede dommen til frifindelse, og anklagemyndigheden ankede til skærpelse.

Landsretten varetægtsfængslede den tiltalte indtil dom

Ved sagens indbringelse for landsretten anmodede anklagemyndigheden om, at der blev truffet bestemmelse om varetægtsfængsling af den tiltalte under anken i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, indtil der var afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 767, stk. 2, subsidiært i 4 uger. Den tiltalte protesterede mod varetægtsfængsling under anken i 4 uger.

Ved kendelse af 1. maj 2024 bestemte landsretten, at den tiltalte skulle være varetægtsfængslet under anken med en frist til den 14. maj 2024. Som begrundelse anførte landsretten, at den tiltalte ved byrettens dom var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og idømt fængsel i 1 år samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år, og at der under hensyn til det oplyste om den tiltaltes forhold, herunder at han i Det Centrale Personregister havde været registreret som forsvundet siden 2. februar 2022, og at han forud herfor var anført med ukendt adresse, var der bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre den tiltaltes tilstedeværelse under ankesagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kunne fuldbyrdes. Betingelserne for varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, var herefter opfyldt.

Landsretten forlængede fængslingen af den tiltalte ved kendelser af 14. maj 2024 og 11. juni 2024 under henvisning til de grunde, der var anført i landsrettens kendelse af 1. maj 2024. Hovedforhandling i ankesagen blev berammet til starten af maj 2025.

Ved kendelse af 27. juni 2024 bestemte landsretten – efter parternes yderligere skriftveksling om spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling frem til dom – at den tiltalte i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, skulle være varetægtsfængslet under anken, indtil der var afsagt dom i sagen. Landsretten henviste igen til de grunde, der var anført i kendelse af 1. maj 2024, og landsretten anførte videre, at en proportionalitetsvurdering efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke var til hinder for fortsat varetægtsfængsling frem til dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/17007.