Om nøgenvisitation var i strid med EMRK artikel 3

En mand blev i slut maj 2021 anholdt, efter han havde givet fingeren til en civil patruljevogn. Manden havde endvidere været fuld og efter politiets opfattelse højtråbende, og han havde i denne forbindelse efter politiets opfattelse forstyrret den offentlige orden. Endvidere havde manden efter politiets opfattelse ikke oplyst korrekt navn, fødselsdato eller cpr-nummer på politiets forespørgsel. Manden blev derfor anholdt og taget med på politistationen. På politistationen blev manden identificeret ved fund af kørekort. Politiet ændrede herefter anholdelsen til en frihedsberøvelse, jf. politilovens § 11, stk. 4, da politiet skønnede, at manden var så påvirket, at han var til fare for sig selv.

På politistationen foretog politiet en nøgenvisitation af manden. Manden gjorde efterfølgende gældende, at politiet under nøgenvisitationen havde bedt ham om at stille sig foroverbøjet, og at politiet derefter havde undersøgt ham mellem ballerne samt bedt ham om at trække forhuden på penis tilbage, og at dette alene var sket for at ydmyge ham, hvorved der efter mandens opfattelse var sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3. Manden gjorde desuden gældende, at han var blevet smidt nøgen i detentionen uden et tæppe. Manden led af klaustrofobi, og han fik under frihedsberøvelsen et angstanfald, hvorved han blandt andet udførte selvskade. Manden var detentionsanbragt i tidsrummet fra klokken 19.55 til klokken 21.05, hvorefter han på baggrund af tilsyn og anbefaling fra en læge blev løsladt.

Manden indgav efterfølgende en anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) for vold og nedværdigende behandling. Ved afgørelse af 16. marts 2022 vurderede DUP, at der ikke var grundlag for at fortsætte efterforskningen.

Manden anlagde herefter sag mod Københavns Politi med påstand om, at frihedsberøvelsen havde været ulovlig, at han havde været udsat for nedværdigende behandling ved nøgenvisitationen i strid med artikel 3 i EMRK, og at han var berettiget til erstatning. Københavns Politi nedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Byretten fandt anholdelsen af manden uproportional, men frifandt København Politi

Byretten fandt den indledende anholdelse af manden uproportional, men fandt, at den efterfølgende frihedsberøvelse efter politilovens § 11, stk. 4, havde hvilet på et lovligt skøn, og at det havde været nødvendigt at beslutte administrativt at frihedsberøve manden.

Byretten fandt på trods af mandens troværdige forklaring og på trods af, at politibetjentenes forklaringer om nøgenvisitationen ikke havde været samstemmende, at det ikke kunne lægges til grund, at der var foretaget en undersøgelse under forhuden på mandens penis, men at det kunne lægges til grund, at det under visitationen af manden blev sikret, at han ikke skjulte euforiserende stoffer mellem ballerne.

Byretten fandt herefter, at politiet nærmere burde have overvejet, om der var tilstrækkelig indikation for at foretage en nøgenvisitation af manden herunder et eftersyn mellem hans baller. Byretten bemærkede herved, at det alt andet lige måtte have formodningen imod sig, at en i øvrigt almindelig person, der ikke var under mistanke for at sælge euforiserende stoffer, på en almindelig mandag aften skjulte stoffer bestemt til eget brug i sine underbukser eller mellem ballerne.

Byretten fandt dog navnlig henset til, at mandens reaktion og adfærd på politistationen havde været voldsom og abnorm og dermed egnet til at give politiet den opfattelse, at manden var påvirket af euforiserende stoffer og dermed muligvis i besiddelse af flere, som kunne være til fare for ham at indtage, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at visitationen, uanset at den klart havde været indgribende og ydmygende for manden, havde udgjort en krænkelse af artikel 3 i EMRK. Københavns Politi blev derfor frifundet.

Landsretten fandt frihedsberøvelsen af manden fra klokken 20.10 til klokken 21.05 ulovlig, men stadfæstede i øvrigt byrettens dom

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at manden i betydelig grad var påvirket af alkohol, da han blev anholdt og indbragt til politistationen. Landsretten lagde videre til grund, at mandens adfærd under transporten og ved ankomsten til politistationen havde været svingende, og at han i periodevis havde været uregerlig og uadreagerende. Landsretten fandt på denne baggrund, at den foreløbige anbringelse af manden i detentionscellen havde været lovlig.

Landsrettens flertal fandt herefter på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, at opretholdelse af frihedsberøvelsen efter klokken 20.10, hvor politiet havde konstateret mandens selvskadende adfærd, og frem til løsladelsen ikke var proportional og dermed ikke var lovlig.

Landsretten bemærkede herefter, at det af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol følger, at en nøgenvisitation af en frihedsberøvet person kun må foretages, hvis det er nødvendigt af hensyn til de formål, som visitationen forfølger, og at selv om en nøgenvisitation er nødvendig, skal den udføres på en sådan måde, at ydmygelsen ikke overstiger, hvad der uundgåeligt er forbundet hermed. Det følger videre af praksis, at det ikke er i ethvert tilfælde, hvor en frihedsberøvet person hævder at have været udsat for en krænkelse af sine rettigheder efter artikel 3, påhviler myndigheden at godtgøre, at en sådan krænkelse ikke har fundet sted, men at en sådan påstand om krænkelse må have en vis støtte af andre omstændigheder, før bevisbyrden vendes. Der må dog ved den bevismæssige vurdering af sagens oplysninger tages hensyn til parternes ulige adgang til at tilvejebringe beviser.

Landsretten fandt herefter på baggrund af forklaringerne for DUP samt for byretten og landsretten fra de betjente, der deltog i visitationen, at det kunne lægges til grund, at manden blev lagt på madrassen i detentionscellen og under fastholdelse blev afklædt alt sit tøj med henblik på konstatering af, om han havde narkotika på sig. Landsretten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder var nødvendigt at foretage en visitation af manden i afklædt tilstand, og at det var nødvendigt at anvende magt til gennemførelse heraf. Landsretten fandt, at det ikke alene ved mandens forklaring var godtgjort, at han som led i nøgenvisitationen blev bedt om at stille sig foroverbøjet, således at hans anus kunne inspiceres visuelt, eller at han blev bedt om at trække forhuden tilbage. Landsretten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at fastslå, at nøgenvisitationen gik videre, end hvad der var nødvendigt, eller at manden blev udsat for unødig ydmygelse, hvorfor der ikke var sket en krænkelse af mandens rettigheder efter artikel 3 i EMRK.

Landsretten ændrede herefter byrettens dom således, at det blev fastslået, at opretholdelsen af frihedsberøvelsen af manden den 31. maj 2021 i tidsrummet fra klokken 20.10 og frem til løsladelsen klokken 21.05 ikke var lovlig. Landsretten stadfæstede i øvrigt byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/18389.