Opsætning af udvendig el-ladestander i alment lejemål

Procesbevillingsnævnet har den 18. september 2024 meddelt to lejere tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 11. juni 2024 (BS-3982/2023).

Lejerne lejede med virkning fra 1. marts 2000 en almen bolig. Lejemålet var et fritliggende hus. Lejerne købte i 2021 en hybridbil. Lejerne opsatte samme år en el-ladestander udvendigt på gavlen af det lejede hus. Lejerne ansøgte efterfølgende udlejer om opsætning af el-ladestanderen, da udlejers vicevært havde gjort opmærksom på, at el-ladestanderen var ulovligt opsat. Udlejer meddelte afslag på ansøgningen og anførte, at el-ladestanderen skulle demonteres, og murværket skulle reetableres. Da lejerne ikke efterkom påbuddet, blev sagen indbragt for Beboerklagenævnet, der ved afgørelse af 19. maj 2022 henviste til almenlejelovens § 35, hvor er angivet, at en lejer har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, og at en el-ladestander havde fået en sådan udbredelse i samfundet, at installationen måtte anses for sædvanlig. Beboerklagenævnet fandt derfor, at der ikke var grundlag for at pålægge lejerne en sanktion. Udlejer indbragte herefter sagen for boligretten.

Boligretten bestemte, at el-ladestanderen skulle fjernes

Boligrettens flertal fandt efter en naturlig sproglig fortolkning af almenlejelovens § 35, at bestemmelsen måtte forstås således, at den omhandlede installationer indvendigt i boligen, og at almenlejelovens § 36 i modsætning hertil angik anbringelse af visse installationer på ejendommen, som også måtte gælde installationer udvendigt på bygningen. Flertallet fandt herefter, at § 36 ikke gav en lejer ret til at anbringe en el-ladestander udvendigt på en bygning, og da lejerne havde foretaget installationen uden udlejers tilladelse og uden hjemmel i loven, lejekontrakten eller husordenen, kunne udlejeren kræve el-ladestanderen fjernet.

Boligrettens mindretal fandt, at el-ladestanderen var tilsluttet i lejemålet og derfor omfattet af almenlejelovens § 35. Henset til udbredelsen af el-biler og el-ladestandere i samfundet fandt mindretallet, at en el-ladestander måtte anses for en sædvanlig installation, hvorfor lejerne derfor skulle frifindes.

Landsretten stadfæstede boligrettens dom

Landsretten fandt, at hvad der måtte forstås ved sædvanlige installationer omfattet af almenlejelovens § 35, måtte afgøres på baggrund af en konkret vurdering på installationstidspunktet. Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, herunder navnlig beskrivelsen af, hvad der eksempelvis udgjorde sædvanlige installationer, fandt landsretten, at en el-ladeboks til opladning af en el-bil ikke udgjorde en sædvanlig installation omfattet af almenlejelovens § 35. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at el-biler de seneste år var blevet mere udbredte i samfundet. Landsretten stadfæstede herefter boligrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/17612. Landsrettens afgørelse er trykt i U 2024.4218 V.