20 sep. 2024
Procesbevillingsnævnet
Sagens værdi i sag om anerkendelse af en arbejdsskade
Procesbevillingsnævnet har den 19. september 2024 meddelt Ankestyrelsen tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse om sagsomkostninger, der er afsagt af Vestre Landsret den 18. april 2024 (BS-5908/2024-VLR)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte ved afgørelse af 17. maj 2017, at en mand havde været udsat for en arbejdsulykke og fastsatte det varige mén som følge heraf til 5 %. Manden påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, der ved afgørelse af 23. oktober 2017 fandt, at der ikke var tale om en arbejdsskade.
Manden indbragte afgørelsen for retten og nedlagde påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at han var blevet udsat for en arbejdsskade, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved Ankestyrelsen.
I stævningen blev det blandt andet gjort gældende, at arbejdsskaden havde medført et varigt mén svarende til mindst 15 % og at generne som følge af arbejdsskaden var medvirkende til, at manden var blevet tilkendt førtidspension.
Det blev videre anført, at det endnu ikke var muligt at opgøre sagens værdi, blandt andet fordi det først var muligt at vurdere om manden havde pådraget sig et erhvervsevnetab efter Retslægerådets udtalelse i sagen. Det oplystes dog, at mandens varige mén mindst udgjorde 15 %, svarende til en godtgørelse på 131.850 kr.
Ankestyrelsen nedlagde påstand om frifindelse og opfordrede i sit svarskrift manden til at oplyse, hvilken erstatning det skønnedes, at han kunne oppebære, såfremt han fik medhold i sin påstand, således at sagens værdi kunne fastlægges nærmere. Denne opfordring blev ikke konkret besvaret.
Den 19. maj 2021 fremkom Retslægerådet med sin udtalelse, og sagen blev herefter berammet til hovedforhandling til foretagelse den 27. februar 2023.
Ved meddelelse af 26. oktober 2022 gentog Ankestyrelsen sin opfordring for så vidt angår sagens værdi, og bemærkede blandt andet, at sagens værdi måtte være betydeligt højere end 131.850 kr., da skaden efter mandens opfattelse var medvirkende årsag til tilkendelsen af førtidspension.
Manden gjorde i sit påstandsdokument gældende, at da spørgsmålet om erhvervsevnetab slet ikke havde været prøvet i administrativt regi, ligesom der ikke havde været skriftveksling eller bevisførelse herom for retten, kunne der ikke anføres et mere kvalificeret grundlag for at opgøre sagens værdi end det i stævningen anførte. Ankestyrelsen anslog i sit påstandsdokument herefter sagens værdi til 2.443.560 kr. baseret på et erhvervsevnetab på 75 % og en årsløn på 350.000 kr.
Den berammede hovedforhandling blev herefter aflyst, og omberammet til foretagelse den 31. januar 2024. Manden hævede sagen den 10. oktober 2023, og Ankestyrelsen påstod sig i den forbindelse tilkendt sagsomkostninger udmålt på baggrund af en sagsværdi på 2.443.560 kr.
Byretten udmålte sagsomkostninger på baggrund af en sagsværdi på 131.850 kr.
Ankestyrelsen blev som den vindende part tilkendt 50.000 kr. i sagsomkostninger.
Byretten bemærkede i den forbindelse, at retten ikke fandt grundlag for at fravige udgangspunktet om, at tage udgangspunkt i den sagsværdi, der var opgjort i stævningen.
Ankestyrelsen kærede byrettens afgørelse om sagsomkostninger til landsretten, og gjorde blandt andet gældende, at sagsomkostningerne skulle udmåles på baggrund af en sagsværdi, der ifølge Ankestyrelsen skulle fastsættes til 2.575.420 kr., svarende til 2.443.560 kr. i erstatning for erhvervsevnetab og 131.850 kr. i godtgørelse for varigt mén.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse
Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om sagsomkostninger, herunder at der ved fastsættelse af sagsomkostningerne skulle tages udgangspunkt i en økonomisk værdi på 131.850 kr. Landsretten fandt, at der efter den nedlagte påstand sammenholdt med afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen ikke var grundlag for at tilkende sagsomkostninger med udgangspunkt i en sagsværdi på 2.575.410 kr., men at sagens værdi skønsmæssigt kunne fastsættes som i stævningen.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/11814.