Udvisning med indrejseforbud i 12 år af udlænding indrejst som 5-årig

Den tiltalte, der oprindeligt var fra Kosovo, var indrejst i Danmark som 5-årig. Han havde ikke stiftet selvstændig familie, men havde flere familiemedlemmer i Danmark. Den tiltalte havde gået i skole i Danmark og havde igennem flere år været tilknyttet arbejdsmarkedet. Han skrev og talte dansk, men talte også albansk. Han havde endvidere familiemedlemmer i Kosovo, hvor han var på ferie med få års mellemrum.

Den tiltalte var i den foreliggende sag tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels stk. 2, jf. lovgivningen om euforiserende stoffer, for i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en medtiltalt at have været i besiddelse af kokain med henblik på videreoverdragelse og for at have solgt kokain. Han var endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 290 a for hvidvask af 45.000 kr. Den tiltalte var ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Byretten idømte den tiltalte fængsel i 3 år og 6 måneder og udviste ham med indrejseforbud i 6 år

Byretten fandt den tiltalte skyldig i medvirken til besiddelse og salg af ikke under 1 kg kokain. Den tiltalte blev endvidere fundet skyldig i hvidvask, som han havde erkendt. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Byretten fandt efter karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet og efter en samlet vurdering, at de hensyn, der talte for udvisning, var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, der talte imod udvisning på baggrund af den tiltaltes stærke tilknytning til Danmark. Byretten fandt dog på baggrund af den meget stærke tilknytning til Danmark over for den begrænsede tilknytning til Kosovo, at et indrejseforbud for bestandig ville være et uproportionalt indgreb. Byretten udviste herefter den tiltalte med indrejseforbud i 6 år.

Landsretten stadfæstede dommen, men forhøjede indrejseforbuddet til 12 år

Landsretten fandt det ligesom byretten bevist, at den tiltalte havde medvirket til besiddelse og salg af kokain, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels stk. 2, og landsretten tiltrådte byrettens fastsættelse af straffen.

Landsretten tiltrådte, at udvisning af den tiltalte ikke ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men at et indrejseforbud for bestandig med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Landsretten fandt imidlertid, at indrejseforbuddet efter karakteren og grovheden af den pådømte kriminalitet skulle forhøjes til 12 år, idet dette ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/09854.