Beslaglæggelse af leaset bil med henblik på tredjemandskonfiskation

Politiet beslaglagde en bil med henblik på tredjemandskonfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., idet der var mistanke om, at bilen havde været anvendt til vanvidskørsel. Det pågældende køretøj var i en automatisk trafikkontrol (ATK) registeret med 108 km/t på en strækning, hvor den højeste tilladte hastighed var 50 km/t.

Et limousineserviceselskab, der var leasingtager af bilen, gjorde indsigelse mod beslaglæggelsen. Selskabet gjorde gældende, at den chauffør, som havde været fører af bilen på tidspunktet for ATK-registreringen, ikke kunne forventes at være i stand til at erstatte bilens værdi. Videre gjordes det gældende, at selskabet ved ansættelsen af chaufføren havde sikret sig, at chaufføren havde haft de nødvendige tilladelser, og at chaufføren ikke tidligere var straffet. Endelig henviste selskabet også til, at selskabet ved ansættelsen af chaufføren havde indskærpet overfor denne, at alle færdselsregler til enhver tid skulle overholdes, da undladelse heraf kunne medføre ansættelsesretlige konsekvenser.

Byretten ophævede beslaglæggelsen

Selskabet gjorde for byretten blandt andet gældende, at bilen havde en værdi på ikke under 680.000 kr., og at selskabet ville være dette beløb skyldigt til leasinggiver, såfremt der blev afsagt dom om konfiskation. Chaufføren forklarede for retten, at han ville være i stand til at afdrage på en eventuel erstatning af bilens værdi med 500 kr. pr. måned.

Byretten fandt, at der var begrundet mistanke om vanvidskørsel, men fandt samtidig, at limousineserviceselskabet ved ansættelsen af chaufføren havde udvist en sådan agtpågivenhed, som det kunne forventes i den givne situation. 

Byretten fandt, at en beslaglæggelse af køretøjet ville være uforholdsmæssigt indgribende for selskabet. Byretten henviste i den forbindelse blandt andet til køretøjets betydning for selskabet, og til chaufførens muligheder for at erstatte bilens værdi. Byretten ophævede herefter beslaglæggelsen.

Landsretten ændrede byrettens kendelse, således at beslaglæggelsen kunne opretholdes

Landsretten tiltrådte, at selskabet havde udvist den nødvendige agtpågivenhed ved ansættelsen af chaufføren. Landsretten fandt dog, at det ikke på det foreliggende grundlag var godtgjort, at chaufføren eventuelt over en længere periode ikke ville være i stand til at erstatte køretøjets værdi.

Landsretten fandt herefter, at beslaglæggelsen skulle opretholdes.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/00438.