07 mar. 2025
Procesbevillingsnævnet
Flygtningekonventionen og varetægtsfængsling efter hjemrejseloven
Procesbevillingsnævnet har den 5. marts 2025 meddelt en mand fra Somalia tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 6. januar 2025 (nr. S-7-25) om varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, i en straffesag om personelfalsk.
Manden fra Somalia blev anholdt i Københavns Lufthavn i forbindelse med udrejse af landet efter et kortere ophold i Danmark, hvor han havde haft en enkelt overnatning efter at være ankommet med fly dagen forinden. Mandes slutdestination var Irland. Manden blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 174 om personelfalsk ved at have forevist et ægte svensk nationalitetspas i paskontrollen.
Ved sin første kontakt til politiet ansøgte manden om asyl i Danmark, fordi hans liv var i fare i Somalia.
Manden blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte de faktiske forhold. Han afgav også forklaring om sin rejserute fra Somalia til Italien, hvor han været i to dage, inden han rejste videre til Danmark. Inden opholdet i Italien havde manden opholdt sig i flere andre lande i kortere tid, men han huskede ikke, hvilke andre lande han havde opholdt sig i. Ifølge mandens forklaring var der gået cirka 3 uger fra, at han rejste fra Somalia til opholdet i Danmark. Under grundlovsforhøret var det stadig mandens ønske at søge om asyl i Danmark.
Byretten varetægtsfængslede manden
Byretten fængslede manden i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1.
Byretten fandt efter de foreliggende oplysninger, herunder mandens forklaring og erkendelse af de faktiske forhold, at der var begrundet mistanke om, at han havde gjort sig skyldig i den rejste sigtelse.
Under henvisning til at manden ikke havde søgt asyl ved sin indrejse i Danmark, men først i forbindelse med forsøget på udrejse til Irland, fandt byretten, at Flygtningekonventionen ikke gav manden krav på, at straffesagen skulle sættes i bero på asylsagens afgørelse.
Under hensyn til, at manden ikke havde fast bopæl her i landet, og da der var begrundet mistanke om, at han havde begået en lovovertrædelse, der kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24, fandt byretten, at betingelserne i hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, var opfyldt.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse
Manden kærede byrettens kendelse til landsretten, som stadfæstede afgørelsen. Landsretten anførte som begrundelse, at landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat.
Ved et retsmøde i byretten samme dag, som kæremålet blev behandlet i landsretten, blev manden løsladt til udrejsecenter Ellebæk.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/02082.