Løsladelse fra varetægtsfængsling – fængslingsurrogat

Tiltalte blev i april 2023 anholdt og sigtet for blandt andet forsøg på voldtægt af en mindreårig pige. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Tiltalte blev ved byrettens dom den 18. september 2024 fundet skyldig i 21 forhold begået mod mindreårige piger, herunder fire forhold om forsøg på voldtægt og flere forhold om vidnetrusler. Han blev idømt 5 års fængsel.  

Byretten bestemte, at tiltalte skulle være varetægtsfængslet under eventuel appel eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes. Både tiltalte og anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten.

Ankesagen blev berammet til hovedforhandling over 9 dage med start den 13. november 2025 og sidste dag den 19. december 2025.

I november 2024 var der mundtlig forhandling af spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling af tiltalte. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at ansøger blev varetægtslet indtil, der var afsagt dom i sagen. Tiltalte nedlagde påstand om løsladelse og oplyste, at han var indforstået med at skulle underkaste sig foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 765, stk. 2.

Landsretten løslod tiltalte og traf bestemmelse om fængslingssurrogat

Landsretten bestemte, at tiltalte skulle løslades.

Landsretten fandt, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 3, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, var opfyldt. Landsretten bemærkede, at hvis tiltalte skulle være varetægtsfængslet indtil dom, ville tiltalte blive frihedsberøvet i 2 år og 8 måneder. Landsretten henviste til, at varetægtsfængslingens længde i al væsentlig beroede på domstolenes lange sagsbehandlingstider, og at varetægtsfængsling sker under mere belastende forhold end afsoning i almindeligt fængsel, herunder under forhold som efter tiltaltes personlige forhold, var særligt belastende for ham, hvorfor fortsat frihedsberøvelse af tiltalte ville være i strid med § 762, stk. 3.

Landsretten fandt, at varetægtsfængslingens øjemed i nogen grad kunne opnås med mindre indgribende foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 765, stk. 2, jf. stk. 1, som tiltalte havde samtykket til. Landsretten bestemte herefter i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2. nr. 1, jf. § 765. stk. 2. nr. 2, jf. stk. 1, at tiltalte, indtil der var afsagt dom i sagen, skulle undlade gennem internettet at kontakte børn, der ikke kendte ham, og undlade erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktivitet at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/30883.