Om generhvervelse af førerretten efter 23 års frakendelse

En mand var blevet frakendt førerretten for bestandig ved dom den 20. februar 2001 for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, om spirituskørsel. Manden var forud for denne dom tre gange tidligere straffet for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 53, stk. 1.

Manden var desuden efter dommen af 20. februar 2001 flere gange blevet straffet for overtrædelser af færdselsloven, herunder ved dom den 20. januar 2020, hvor han blev straffet for kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 117 a, og ved dom den 23. marts 2023 hvor han på ny blev straffet for spirituskørsel, jf. færdselslovens § 53, stk. 1, og kørsel i frakendelsestiden. Forholdene omfattet af sidstnævnte dom blev begået den 2. juni 2021, og retten havde ved domfældelsen lagt til grund, at hans alkoholkoncentration i blodet i forbindelse med kørslen oversteg 0,5 promille, og at der var tale om et femtegangstilfælde af spirituskørsel. Der blev ved dommen ikke truffet bestemmelse om ny førerretskendelse. Manden blev desuden meddelt tiltalefrafald den 8. december 2023 i en sag, hvor han var sigtet for den 6. oktober 2021 at have gjort sig skyldig i kørsel i frakendelsestiden den 2. maj 2023.

Den 20. juni 2023 anmodede manden om generhvervelse af førerretten, navnlig med henvisning til at han ville have fået førerretten gengivet efter den særlige overgangsbestemmelse i § 3, stk. 3, i lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.), hvis han havde anmodet om dette den 20. februar 2011. 

Af denne lov fremgår, at der som udgangspunkt ikke kan ske frakendelse af førerretten for bestandig, men højst for et tidsrum af 10 år. Loven indeholder i § 3, stk. 3, desuden en overgangsbestemmelse, hvoraf fremgår, at personer, der inden den 1. september 2005 var frakendt retten til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, for bestandig, kan generhverve førerretten, når der er forløbet 10 år fra den seneste dom, hvorved den pågældende blev frakendt førerretten for bestandig, medmindre de hensyn, der er nævnt i § 128, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, taler imod en generhvervelse.

Byretten tog ikke mandens anmodning om generhvervelse af førerretten til følge

Byretten lagde til grund, at der var forløbet ca. 23 år siden, at manden var blevet frakendt førerretten for bestandig. Byretten fandt imidlertid ikke, at hans arbejdsmæssige og bopælsmæssige forhold kunne begrunde, at han i medfør af færdselslovens § 132, stk. 1, 4. pkt., rent undtagelsesvist skulle gengives førerretten. Videre bemærkede byretten, at den omstændighed, at han efter overgangsbestemmelsen havde kunnet søge om generhvervelse af førerretten, ikke kunne føre til et andet resultat. Byretten tog derfor ikke mandens anmodning om generhvervelse af førerretten til følge.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten bemærkede, at personer omfattet af den særlige overgangsbestemmelse kan generhverve førerretten, medmindre de hensyn, der er nævnt i færdselslovens § 128, stk. 3, tater imod generhvervelse.

Efter de foreliggende oplysninger, talte de hensyn, der var nævnt i færdselslovens § 128, stk. 3, ikke imod, at førerretten blev gengivet manden. Landsretten fandt imidlertid, at det ikke kunne antages at have været hensigten med overgangsbestemmelsen, at en person som manden, der var frakendt førerretten for bestandig, og som inden indgivelse af anmodning om generhvervelse af førerretten var dømt i 2023 for et femtegangstilfælde af spirituskørsel, skulle have mulighed for at generhverve førerretten alene med henvisning til overgangsbestemmelsen. Videre fandt landsretten, at spørgsmålet om generhvervelse af førerretten skulle foretages i forhold til den almindelige bestemmelse i færdselslovens § 132.

Landsretten fandt desuden, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at der undtagelsesvist var grundlag for at lade ham generhverve førerretten i medfør af færdselslovens § 132, og at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at han i tiden efter den 20. februar 2011 efter overgangsbestemmelsen havde haft mulighed for at generhverve førerretten, der blev frakendt ham for bestandig ved dommen af 20. februar 2001.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/26761.