Om nedsættelse af erstatningskrav efter erstatningsansvarslovens § 24

Ved en episode i 2011 havde skadevolder tildelt forurettede et kraftigt skub, hvorved forurettede faldt bagover og slog hovedet ned i gadens flisebelægning. Skadevolder blev senere i 2011 dømt i straffesagen for overtrædelse af straffelovens § 244.

Som følge af hændelsen pådrog forurettede sig betydelige skader, herunder en alvorlig hjerneskade. Forurettedes tilstand var stationær uden udsigt til bedring, og hjerneskaden havde medført varig ophævelse af arbejdsevnen.

I 2015 vurderede Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) skønsmæssigt forurettedes méngrad til at være 30 % og erhvervsevnetabet til at være 75%, og Erstatningsnævnet traf efterfølgende afgørelse efter offererstatningsloven om at tilkende forurettede 2.598.750 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne.

Politiet traf i 2017 afgørelse om at rette regreskrav mod skadevolder for det erstatningsbeløb, som var blevet udbetalt til forurettede i henhold til Erstatningsnævnets afgørelse. Regreskravet med tillæg af renter blev opgjort til i alt 3.008.432,11 kr.

Skadevolder, der i 2017 havde en årlig indkomst på lidt over 500.000 kr., afviste at anerkende erstatningskravet, og politiet lagde derfor sag an mod skadevolder i 2019.

Byretten dømte skadevolder til at betale 1.000.000 kr.

Byretten fandt, at dansk rets almindelige betingelser om erstatningsansvar efter bevisførelsen var opfyldt, og at erstatningsbeløbet, som var udbetalt til forurettede i henhold til Erstatningsnævnets afgørelse, kunne kræves betalt af skadevolder.

Spørgsmålet for byretten var herefter, om der var grundlag for at anvende erstatningsansvarslovens § 24, hvorefter erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. I denne forbindelse udtalte byretten, at det følger af retspraksis, at erstatningsansvarslovens § 24 som udgangspunkt ikke anvendes, hvor erstatningskravet er opstået som følge af forsætlig voldsudøvelse.

Byretten fandt dog, at den af skadevolder udøvede vold havde været forholdsvis begrænset – selvom den havde haft alvorlige følger for forurettede – hvorfor det ikke på forhånd kunne udelukkes, at erstatningsansvarslovens § 24 kunne finde anvendelse. Byretten fandt også, at et erstatningskrav på 3.008.432,11 kr. måtte anses for urimeligt tyngende for skadevolder, uanset at hans økonomiske forhold kun delvist var belyst og hans unge alder.

Efter en samlet vurdering fandt byretten således, at erstatningskravet kunne nedsættes til 1.000.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse

Landsretten tiltrådte, at skadevolder havde pådraget sig et erstatningsansvar.

Landsretten tiltrådte ligeledes, at erstatningskravet i medfør af erstatningsansvarslovens § 24 skulle nedsættes til 1.000.000 kr. I denne forbindelse udtalte landsretten, at det var usandsynligt, at skadevolder – uanset hans unge alder – på noget tidspunkt ville blive i stand til at betale det krævede beløb henset til skadevolders økonomiske og personlige forhold sammenholdt med kravets størrelse.

På denne baggrund og henset til karakteren af den udøvede vold og tiden, der var forløbet siden hændelsen, fandt landsretten, at det ville virke urimeligt tyngende at lade skadevolder bære det fulde erstatningsansvar.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/05339.