Varetægtsfængsling – spørgsmål om proportionalitet

Sigtede blev den 5. januar 2024 anholdt sammen med to andre personer vedrørende af et overfald. De blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor sigtede blev varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Ved et retsmøde den 21. oktober 2024 blev sigtelsen udvidet til blandt også at omfatte et forhold om overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. til dels § 247, stk. 1 (grov vold i gentagelsestilfælde) og et forhold om vidnetrusler.

Varetægtsfængslingen blev gentagne gange forlænget.

Den 4. december 2024 var der igen fristforlængelsesmøde i byretten.

Byretten bestemte, at sigtede fortsat skulle være varetægtsfængslet

Byretten fandt, at sigtede skulle forblive varetægtsfængslet indtil den 18. december 2024. Byretten henviste til, at der fortsat var begrundet mistanke om, at sigtede var skyldig i den rejste sigtelse. Byretten fandt videre, at der fortsat var bestemte grunde til at antage, at sigtede og de to medsigtede på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at samstemme forklaringer og påvirke vidner. Den omstændighed, at sagen var færdigefterforsket, kunne ikke føre til et andet resultat.

Med henvisning til oplysningerne om karakteren og grovheden af volden sammenholdt med styrken af påvirkningsrisikoen, og den straf, som sigtede måtte forventes idømt, hvis han fandtes skyldig, fandt byretten, at fortsat varetægtsfængsling for tiden ikke var i strid med proportionalitetshensyn, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Sigtede kærede afgørelsen til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse (dissens)

Der var i landsretten enighed om, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 1, nr. 3, var opfyldt.

Flertallet i landsretten udtalte, at kæremålet alene angik, om sigtede fortsat skulle være varetægtsfængslet frem til den 18. december 2024. Efter karakteren og grovheden af de forhold, som efter sigtelserne var begået den 5. maj 2024, fandt flertallet, at fortsat varetægtsfængsling frem til den 18. december 2024 ikke ville være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3.

Mindretallet i landsretten bemærkede, at efterforskningen i sagen reelt var færdig, og at sagen alene afventede hovedforhandling, som skulle afvikles over mindst tre dage. Efter det oplyste var der allerede afsat tre retsdage i marts 2025 med den 20. marts 2025 som den sidste dag.

Det var mindretallets opfattelse, at fortsat varetægtsfængsling frem til den 20. marts 2025 ville være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3.

Under de anførte omstændigheder fandt mindretallet efter en samlet vurdering, at fortsat varetægtsfængsling tillige ville være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3, på nuværende tidspunkt. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at sagen ikke var endeligt berammet. Mindretallet stemte derfor for løsladelse.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens afgørelse om fortsat varetægtsfængsling indtil den 18. december 2024.

Sigtede blev ved fristforlængelsesmødet i byretten den 18. december 2024 løsladt, hvilket blev stadfæstet af landsretten.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/31573.