Om advokats hæfte for omkostninger til syn og skøn

Advokaten repræsenterede en virksomhed i en sag, virksomheden havde anlagt mod en tidligere kunde. Under sagen blev der udmeldt syn og skøn. Inden syn og skøn blev foretaget, blev virksomheden erklæret konkurs. Kurator anmodede advokaten om at møde ved skønsforretningen på vegne af konkursboet. Skønsforretningen blev herefter gennemført som planlagt.

Efterfølgende meddelte kurator, at konkursboet ikke indtrådte i retssagen. Skønsmanden anlagde herefter sag mod advokaten med påstand om betaling af skønsmandens honorar for afholdelse af syn og skøn. Kravet udgjorde 10.123,93 kr.

Byretten fandt, at advokaten skulle betale 7.500 kr. til skønsmanden

Efter bevisførelsen lagde byretten til grund, at advokaten mødte som rettergangsfuldmægtig ved skønsforretningen efter aftale med kurator i konkursboet. På den baggrund fandt byretten, at advokaten hæftede for de omkostninger til skønsmanden, der vedrørte selve skønsforretningen. Byretten fandt ikke, at advokaten kunne anses for at have været rettergangsfuldmægtig, hvad angik den del af skønsmandens honorar, der vedrørte udarbejdelse af skønserklæring. Byretten fastsatte derfor skønsmæssigt kravet til 7.500 kr. Byretten bemærkede, at der ikke hermed var taget stilling til, hvem der endeligt skulle afholde denne udgift til skønsmanden.

Landsretten fandt, at advokaten skulle betale 10.123,93 kr. til skønsmanden

Landsretten fandt, at advokaten under de foreliggende omstændigheder måtte anses for at have ageret som rettergangsfuldmægtig i retsplejelovens § 208, stk. 3’s forstand, og at han derfor hæftede for omkostningerne til syn og skøn. Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at bestemme, at advokaten kun hæftede for en del af kravet og tog derfor skønsmandens påstand til følge.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/00021.