Om beregning af frist ved afgørelser om skattefri virksomhedsomdannelse

To borgere, A og B, ejede tidligere en ejendom i en samlet virksomhedsskatteordning. A og B ejede i øvrigt sammen med deres børn C og D en ejendom i en separat virksomhedsskatteordning i et interessentskab.

I 2010 solgte A og B deres fællesejede ejendom. A, B, C og D stiftede herefter i 2012 et anpartsselskab. Ved stiftelsen af anpartsselskabet ansøgte parterne SKAT om skattefri virksomhedsomdannelse af deres interessentskab til det nystiftede anpartsselskab. I forbindelse med omdannelsen overførte A og B en del af provenuet fra salget af ejendommen til anpartsselskabet.

I september 2016 traf SKAT afgørelser vedrørende A, B, C, og D om, at den skattefri virksomhedsomdannelse ikke kunne godkendes. Afgørelserne blev efterfølgende stadfæstet af Landsskatteretten.

A, B, C og D anlagde herefter sag mod Skatteministeriets Departement med påstand om, at SKATs afgørelser var ugyldige som følge af fristoverskridelse, subsidiært at Skatteministeriets Departement skulle anerkende, at den begærede skattefri virksomhedsomdannelse var gyldig. Skatteministeriets Departement nedlagde påstand om frifindelse.

Byretten frifandt Skatteministeriets Departement

Byretten fandt, at SKATs afgørelser skulle anses for at være en ændring af A, B, C og D’s skatteansættelser, og at afgørelserne derfor angik en kontrolleret transaktion efter skattekontrollovens § 3 B, hvorefter afgørelserne skulle anses for at være rettidige efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Byretten fandt videre, at der ved virksomhedsomdannelsen var blevet indskudt andet end udelukkende den virksomhed, der ønskedes omdannet, hvorefter betingelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse ikke var opfyldte.

A, B, C og D ankede dommen til Østre Landsret.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse angående manglende opfyldelse af betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse. Landsretten tiltrådte videre, at SKATs afgørelser var truffet rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2.

Procesbevillingsnævnet har meddelt A, B, C og D begrænset tilladelse til anke til Højesteret for så vidt angår spørgsmålet om anvendelsen af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/21819.