Om beskikkelse af yderligere en offentlig forsvarer

Tiltalte blev ved byrettens dom idømt blandt andet fængsel i 12 år for groft bedrageri og forsøg herpå, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. til dels § 21. Tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Under ankesagen beskikkede landsretten tiltalte en offentlig forsvarer, der sammen med en anden offentligt beskikket forsvarer tillige havde forestået forsvaret af tiltalte under byretssagen. Forsvareren og den tidligere medforsvarer anmodede sammen landsretten om, at den tidligere medforsvarer også skulle beskikkes som offentlig forsvarer for tiltalte under ankesagen. 

Landsretten afslog at beskikke tiltalte yderligere en offentlig forsvarer

Indledningsvist bemærkede landsretten, at der undtagelsesvis kunne beskikkes flere offentlige forsvarere for en sigtet eller tiltalt efter retsplejelovens § 738, stk. 1, 2. pkt., og at beskikkelse af en medforsvarer efter denne bestemmelse ifølge praksis krævede, at sagens omfang eller kompleksitet efter en konkret vurdering gav grundlag for at antage, at beskikkelsen af en medforsvarer ville være nødvendig af hensyn til, at tiltaltes forsvar kunne udføres forsvarligt. 

Uanset at der var tale om en overordentlig omfangsrig sag om et betydeligt beløb, fandt landsretten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at forsvaret på betryggende vis kunne udføres af den allerede beskikkede forsvarer alene, og at der derfor ikke var grundlag for at beskikke en medforsvarer for tiltalte. Herved lagde landsretten navnlig vægt på, at den beskikkede forsvarer måtte antages at have opnået en betydelig indsigt i sagen og dens problemstillinger i forbindelse med sin håndtering af byretssagen, samt at ankesagen, der ansloges at have en varighed af 24 retsdage, først forventedes berammet i en periode fra primo 2027 med berammelse af to eller tre retsdage pr. uge, hvilket alt andet lige ville give et vist spillerum for tilrettelæggelsen af forberedelsesarbejdet mv. 

Landsretten fandt derfor ikke grundlag for undtagelsesvist at beskikke en yderligere forsvarer for tiltalte og afslog følgelig anmodningen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/03687.