Om forsvarerbeskikkelse

I begyndelsen af januar 2025 tog den mistænkte kontakt til en advokat med anmodning om, at advokaten lod sig beskikke i en sag, hvor den mistænkte havde fået opfattelse af, at han var efterlyst af politiet.

Forsvareren kontaktede politiet med henblik på at få klarlagt, om den mistænkte reelt var efterlyst, samt i bekræftende fald at modtage beskikkelse og genparter. Den 6. januar 2025 oplyste politiet forsvarsadvokaten, at den mistænkte var efterlyst med henblik på at blive sigtet for drabsforsøg og fremstillet i grundlovsforhør, så snart politiet fik mulighed herfor. Samtidig oplyste politiet, at de ville foranledige, at advokaten modtog beskikkelse fra byretten.

Byretten tog ikke anmodningen om beskikkelse til følge

Byretten fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for beskikkelse af forsvarer under efterforskningen, idet den mistænkte ikke var sigtet i sagen. Advokaten kærede kendelsen til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten fandt, at den mistænkte efter de anførte omstændigheder måtte anses for at være sigtet. Landsretten vurderede ikke, at der var oplysninger om forhold, hvorefter beskikkelse efter retsplejelovens § 732, stk. 1, var indiceret, og landsretten fandt herefter ikke, at anmodningen om forsvarerbeskikkelse kunne imødekommes. Landsretten stadfæstede herefter byrettens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/05181. Landsrettens afgørelse er trykt i TfK 2025.24.