Om tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for erhvervsevnetab

I begge sager havde den skadelidte været udsat for en arbejdsulykke, der blev anerkendt som en arbejdsskade.

For den ene skadelidte traf arbejdsskademyndighederne afgørelse om, at hun havde ret til midlertidig erhvervsevnetabserstatning på 70 %. Erhvervsevnetabet var fastsat på baggrund af, at skadelidte modtog ledighedsydelse. Den 1. maj 2019 blev skadelidte ansat i et midlertidigt fleksjob, hvilket hun den 8. august 2019 oplyste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om. Ved midlertidig afgørelse af 14. januar 2020 blev skadelidtes erhvervsevnetab fastsat til 40 % på baggrund af det midlertidige fleksjob. Ved afgørelsen besluttede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at skadelidte skulle tilbagebetale for meget udbetalt erhvervsevnetabserstatning på 30 % fra den 1. maj 2019. Afgørelsen blev stadfæstet af Ankestyrelsen, dog med den ændring, at tilbagebetalingen skulle ske fra den 1. juni 2019.

For den anden skadelidte traf arbejdsskademyndighederne afgørelse om, at han havde ret til midlertidig erhvervsevnetabserstatning på 45 %. Erhvervsevnetabet var fastsat på baggrund af, at skadelidte var i virksomhedsrevalidering og modtog løn samt supplerende sygedagpenge. Den 1. maj 2019 begyndte skadelidte at arbejde fuld tid og til fuld løn, hvilket han i juni og september 2019 oplyste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om. Ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 18. marts 2021 blev skadelidtes erhvervsevnetab i en periode fra den 1. maj 2019 fastsat til mindre end 15 %, og skadelidte blev pålagt at tilbagebetale for meget udbetalt erstatning på 45 % for samme periode. Afgørelsen blev stadfæstet af Ankestyrelsen.

Begge skadelidte indbragte Ankestyrelsens afgørelser om tilbagebetaling af den udbetalte erhvervsevnetabserstatning for domstolene.

I den ene sag fandt byretten, at betingelserne for tilbagebetaling var opfyldt, og Ankestyrelsen blev frifundet, hvilket blev stadfæstet af landsretten

Byretten anførte, at skadelidte ved overgangen til fleksjob overgik til at modtage en anden offentlig ydelse i form af fleksjobtilskud samt løn fra en arbejdsgiver, hvorved hendes månedlige indtægt steg ca. 86 %. Uanset at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var blevet orienteret om overgangen til fleksjob, og uanset at det måtte lægges til grund, at skadelidte ikke havde forudsætningerne for at forstå de tekniske beregninger, der lå til grund for beregningen af erstatningen, fandt byretten, at skadelidte havde modtaget beløbet mod bedre vidende. Herefter, og da det i øvrigt var ubestridt, at skadelidte havde modtaget det omhandlede beløb uberettiget, fandt byretten, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling var opfyldt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen blev derfor frifundet.

Landsretten anførte, at spørgsmålet om, hvorvidt skadelidte havde modtaget erstatningen mod bedre vidende, beroede på en konkret og subjektiv vurdering af skadelidtes forhold sammenholdt med sagens omstændigheder i øvrigt, herunder størrelsen af det for meget udbetalte beløb. Landsretten fandt herefter af de grunde, som byretten havde anført, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling. Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

I den anden sag fandt byretten tillige, at betingelserne for tilbagebetaling var opfyldt, og Ankestyrelsen blev frifundet, hvilket blev stadfæstet af landsretten

Byretten fandt, at skadelidte henset til den væsentlige ændring både for så vidt angår antallet af arbejdstimer og størrelsen af lønindtægten, der steg med mere end 100 %, burde have indset, at overgangen til arbejde på fuld tid og lønstigningen som følge deraf ville have betydning for hans ret til erstatning. Efter en samlet vurdering – og da sagsbehandlingstiden hos arbejdsskademyndighederne ikke kunne føre til et andet resultat – fandt byretten ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om, at skadelidte mod bedre vidende havde modtaget for meget erstatning. Betingelserne for tilbagebetaling var derfor opfyldt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, og Ankestyrelsen blev frifundet.

Under sagens omstændigheder, herunder navnlig at skadelidte var vejledt om forudsætningen for den midlertidige afgørelse, hvor det aktuelle erhvervsevnetab blev fastsat til 45 %, og at skadelidte i den relevante periode i strid med denne forudsætning igen tjente ca. det samme som før skaden, tiltrådte landsretten, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 3, var opfyldt. Byrettens dom blev derfor stadfæstet. 

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/01361 og 25/07405.