Tinglysning af vedtægtsændringer for ejerforeninger over flere matrikler

De to kendelser vedrørte to forskellige ejerforeninger og vedrørte den samme problemstilling, hvor en ejerforening omfatter flere ejendomme med særskilte matrikelnumre, men er administreret og udstykket i ejerlejligheder med fordelingstal angivet som én samlet ejerforening, dog uden at matriklerne er noterede som matrikelnumre, der skal behandles samlet.

Ejerforeningerne havde vedtaget ændringer til deres vedtægter. Vedtægtsændringerne skete med vedtagelse på generalforsamling. Det fremgik af referaterne, hvor mange der var mødt og havde stemt for eller imod ændringerne, men ikke hvem der var mødt. Ejerforeningerne anmeldte herefter vedtægtsændringerne til tinglysning med vedlagte generalforsamlingsreferater uden særskilte underskrifter fra medlemmerne.

Tinglysningsretten tinglyste ikke vedtægtsændringerne

Tinglysningsretten afviste tinglysning for den ene ejerforening og tinglyste vedtægterne med frist til dokumentation for behørig vedtagelse for hver ejendom for den anden ejerforening. Tinglysningsretten anførte, at der var tale om ejerforeninger over skel efter ejerlejlighedslovens § 2. Der manglede derfor dokumentation for, hvilke medlemmer der var mødt med angivelse af, hvilken ejendom de enkelte fremmødte boede i, for behørigt at dokumentere vedtagelse for hver ejendom. Alternativt kunne samtlige ejere ifølge Tinglysningsretten tiltræde anmeldelsen digitalt. Dette gjaldt uanset, at ejendommene i øvrigt blev administreret i et overordnet ejerlejlighedsfællesskab

Landsretten stadfæstede tinglysningsrettens kendelser

Begge kendelser blev herefter kæret til Vestre Landsret. Ejerforeningerne anførte bl.a. til støtte for kæremålet, at ejerlejlighedsfællesskabet i praksis betragtes som én samlet enhed, selvom det omfatter mere end ét matrikelnummer, og at der ikke er hjemmel til at kræve 2/3-dele majoritet på hver matrikel.

Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens kendelser, og henviste i denne forbindelse til ejerlejlighedslovens § 2, nr. 2 og 3, der definerer en ejerforening som ”et obligatorisk fællesskab bestående af samtlige ejere af ejerlejligheder på en ejendom”, og en ejendom som ”en bestemt fast ejendom i tinglysningslovens forstand”. Efter forarbejderne til ejerlejlighedslovens § 2, nr. 3, forstås ved en ejendom først og fremmest jorder, som i matriklen er registreret som en samlet fast ejendom. Af udstykningslovens § 2 følger det, at en samlet fast ejendom enten forstås som ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes samlet.  

Da matriklerne i ejerforeningerne ikke var registrerede som matrikler, der skulle holdes samlet, stadfæstede landsretten Tinglysningsrettens kendelser.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/03951 og j.nr. 25/03956.