5 års fængsel for blandt andet fareforvoldelse og våbenbesiddelse

Sagen kort fortalt

En 54-årig mand var tiltalt for blandt andet principalt forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, subsidiært grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1 og mere subsidiært fareforvoldelse efter straffelovens 252, stk. 1. Domfældte afgav et skud med en riffel gennem en 2-lags termorude i en bryggersdør, hvorved en politibetjent, der befandt sig ved naboejendommen, og som observerede mod domfældtes hus, blev ramt i armen. Der var tillige rejst tiltale efter straffelovens § 119, stk. 1, idet forurettede var tjenestegørende politibetjent. Domfældte var også tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved at besiddet og anvendt riflen til at afgive skuddet med. Politiet var kommet til stede i anledning af, at domfældte forinden samme dag havde truet hustruens søn med riflen. Kort efter, at hustruen, sønnen og en kammerat, var løbet ud af domfældtes hus, lød der et skud fra huset, og politiet blev kontaktet.

Domfældte var også tiltalt for et andet tilfælde af fareforvoldelse og våbenbesiddelse, idet domfældte ifølge tiltalen ud ad et vindue på husets 1. sal affyrede flere skud med et haglgevær i den retning, hvor flere politibetjente befandt sig. Dette skete efter, at domfældte havde afgivet skuddet mod politibetjenten, og efter at politiet var begyndt at skyde gas ind i stueetagen.

Tiltalte nægtede sig skyldig i alle forhold med undtagelse af en overtrædelse af våbenbekendtgørelsen i forhold til opbevaring af nogle patroner. Tiltalte kunne kun huske ganske lidt fra episoden, der blev afsluttet ved, at han blev ramt af et skud i hovedet afgivet af en politibetjent.

Dommens resultat

Retten lagde efter bevisførelsen vedrørende den første skudepisode til grund, at domfældte havde været bekendt med, at politiet var ankommet til adressen, og at han måtte have set politibetjenten ligge rundt om hushjørnet på naboejendommen. Der var ikke nogen, der i forbindelse med skudafgivelsen havde hørt domfældte råbe noget, der kunne indikere noget om hans forsæt, ligesom der ikke var nogen, der havde set, hvad han sigtede efter.

Det fremgik af konklusionen i en kriminalteknisk erklæring, at der ved skud gennem en 2-lags termorude, med samme type ammunition, ved gennembrydning af termoruden skete en afbøjning i forhold til sigtepunktet, således at ingen af de afgivne skud ramte sigtepunkterne. 

Retten fandt efter bevisførelsen, at anklagemyndigheden ikke havde godtgjort, at domfældte havde haft forsæt til at overtræde straffelovens § 237 eller § 245, stk. 1. Retten fandt derimod tiltalte skyldig i fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1 samt overtrædelse af § 119, stk. 1. Domfældte blev i forlængelse heraf fundet skyldig i våbenbesiddelse.

I den anden skudepisode fandt retten domfældte skyldig i fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1 samt overtrædelse af § 119, stk. 1, ved at have affyret et skud med et haglgevær i retning mod et antal politibetjente. Domfældte blev i forlængelse heraf fundet skyldig i våbenbesiddelse.

Tiltalte blev herudover fundet skyldig i 3 andre forhold vedrørende vold efter straffelovens § 244, trusler efter § 266 samt våbenbekendtgørelsen.

Retten blev fastsat til fængsel i 5 år. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på på den ene side forholdenes karakter, herunder at domfældte i forbindelse med overtrædelsen af straffelovens § 252, stk. 1, havde anvendt en riffel og et haglgevær, og at en politibetjent var blevet ramt af et skud i armen ved den første skudafgivelse. Retten lagde på den anden side vægt på, at domfældte havde gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere var straffet, og at domfældte selv var blevet ramt af et skud i hovedet afgivet af politiet, og at han i forbindelse hermed havde pådraget sig alvorlige skader.

Domfældte modtog dommen. 

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Svendborg den 29. maj 2020.

Sagsnummer: SS 1043/2020.