Hvis du skal i fogedretten
Her finder du informationer om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er indkaldt til et møde i fogedretten.
Hvis du skal møde i fogedretten, har du modtaget en indkaldelse i din e-Boks eller fra vores stævningsmand. Her står alle praktiske informationer som dato, mødetidspunkt, venteområde, hvem du skylder penge til, hvilket beløb mv.
Kan jeg betale hele beløbet?
Hvis du kan betale beløbet, skal du kontakte modparten i sagen, og få deres betalingsoplysninger.
Du skal ikke overføre pengene til fogedretten.
Hvad hvis jeg kommer for sent til mødet i fogedretten?
Hvis du kommer for sent, må du forvente, at vi først kan ekspedere din sag, hvis der opstår et hul i tidsplanen, eller når alle fogedmøder den dag er ekspederet færdige.
Du må meget gerne ringe til fogedretten og informere os om du er forsinket.
Læs mere om mødet i fogedretten på fællessitet for Danmarks Domstole
Jeg møder frivilligt på politifremstilling
Hvis du vælger at møde frivilligt på en politifremstilling, skal du henvende dig i receptionen, så de kan finde din sag frem. Receptionen ligger til højre, når du er kommet indenfor. Der kan opstå ventetid, da de aftalte møder skal ekspederes til tiden.
Vi vil opfordre dig på det kraftigste til at møde op i fogedretten til første indkaldte mødetidspunkt, da det vil spare dig for ventetid og yderligere omkostninger.
Hvad hvis jeg bliver forhindret i at møde?
Hvis du er syg, skal du kontakte fogedretten telefonisk.
Gå til kontaktoplysninger
Du kan give fuldmagt til en anden person, der har kendskab til din økonomi, hvis du er forhindret i at møde.
Fogedretten kan kræve, at du sender en lægeattest. Lægeattesten skal være fra domstolene. Det er dig selv, der står for omkostningerne til denne.
Jeg har svært ved at overskue min økonomi - kan jeg få hjælp?
Hvis du har svært ved at overskue økonomien, kan du få gratis gældsrådgivning.
Læs mere under gratis gældsrådgivning
Hvis du er i tvivl om noget, skal du kontakte fogedretten direkte på telefon 9968 3202.
Sidst opdateret: 10. marts 2021