Gå til sidens indhold

Vestre Landsret

05 sep. 2019

Vestre Landsret

Dom i sag om voldtægt

V.L. S-0634-19

Vestre Landsret har den 5. september 2019 afsagt dom i en nævningeankesag, hvor en nu 32-årig mand blev fundet skyldig i at have voldtaget og begået andre seksuelle overgreb mod en på gerningstidspunktet 23-årig kvinde og at have krænket blufærdigheden, udøvet ulovlig tvang og vidnetrusler mod en 14-årig pige.

I begge forhold var tiltalte kommet i kontakt med ofrene ved på en hjemmeside at optræde under dække af at være en kvinde på 19 år med navnet Nadia Andersen.

Landsretten stadfæstede Retten i Hernings dom, herunder at tiltalte var idømt forvaring.

Landsretten lagde ligesom byretten vægt på forholdenes karakter og tiltaltes personlige forhold, herunder hans tidligere kriminalitet og de lægelige oplysninger. Det fremgik af en udtalelse fra Retslægerådet blandt andet, at rådet fandt, at forvaring var nødvendig for at forebygge væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.

Udskrift af afgørelsen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 175 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummeret. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.