14 okt. 2021
Vestre Landsret
Landsretten stadfæster dom i nævningesag om forsøg på manddrab
V.L. S-0240-21
Vestre landsret har den 14. oktober 2021 under medvirken af nævninger afsagt dom i en ankesag, hvor der var rejst tiltale mod en nu 74-årig mand for forsøg på manddrab ved natten til den 19. februar 2020 at have forsøgt at dræbe sin daværende hustru med mange slag i hovedet med en hammer i et sommerhus på Fanø.
Et enigt nævningeting fandt den tiltalte skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, og idømte ham fængsel i 6 år.
Retten i Esbjerg var nået til samme resultat.
Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.
Udskrift af afgørelsen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 150 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummeret. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.