Gå til sidens indhold

Vestre Landsret

01 jun. 2023

Vestre Landsret

Udtagelse af domsmænd og nævninger for perioden 2024-2027

Det fremgår af de redegørelser, som udvalgene har udarbejdet om deres arbejde med listerne, at der har været en meget stor interesse fra befolkningen for at blive udpeget som domsmand og nævning.

Der vil nu blive trukket lod blandt de personer, der er optaget på grundlisterne, så listen over dem, der de næste fire år skal virke som domsmænd og nævninger ved landsrets byretter og landsretter, kan blive dannet. Landsretterne forventer at udsende breve til de udtrukne i september 2023. Hvis man bliver udtrukket, vil der da være mulighed for at søge om fritagelse for hvervet, hvis man har en særlig fritagelsesgrund, fx grundet helbredsmæssige forhold eller erhvervsforhold.

Hvis en person er optaget på grundlisten, men ikke modtager brev fra landsretterne senest med udgangen af september 2023, er den pågældende ikke udtrukket, og vedkommende skal derfor som udgangspunkt ikke virke som domsmand og nævning. Der kan dog opstå behov for at gennemføre ekstraordinære trækninger i perioden, og lodtrækningen vil ske fra de eksisterende grundlister. De personer, som ikke bliver udtrukket nu, kan derfor blive udtrukket senere.