06 dec. 2024
Vestre Landsret
Forvaring for grov vold, frihedsberøvelse og voldtægt mv.
Landsretten har den 5. december 2024 dømt en nu 46-årig mand til forvaring for grov vold i gentagelsestilfælde, frihedsberøvelse og voldtægt mv.
Forholdene blev begået natten mellem den 30. og 31. juli 2022, hvor manden udsatte en kvinde, som havde bopæl hos ham, for grov vold, frihedsberøvelse og voldtægt mv.
Retslægerådet havde udtalt, at manden må antages at udgøre en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring kan være påkrævet til forebyggelse af denne fare. Manden var siden 1996 straffet adskillige gange, herunder mange gange for vold, grov vold, røveri, afpresning, vidnetrusler og trusler, og han havde efter det oplyste afsonet mere end 11 års fængsel.
Landsretten fandt, at betingelserne for at dømme ham til forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 1, var opfyldt.
Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.
Udskrift af afgørelsen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 150 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummer V.L. S-633-24, 4. afdeling. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.