30 maj 2024
Vestre Landsret
Dom til forvaring for drab, voldtægtsforsøg og usømmelig behandling af lig
V.L. S-1417-23
Vestre Landsret har den 30. maj 2024 afsagt dom i den nævningeankesag, hvor landsretten den 29. maj 2024 afsagde kendelse om skyldsspørgsmålet.
Den nu 38-årige mand er fundet skyldig i drab og forsøg på voldtægt på en 22-årig kvinde samt usømmelig behandling af hendes lig.
Landsretten har nu behandlet sanktionsspørgsmålet og har stadfæstet byrettens dom om forvaring.
Der blev i landsretten afgivet 13 stemmer for at idømme tiltalte forvaring og 5 stemmer for at idømme tiltalte fængsel på livstid.
Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.
Udskrift af dommen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 150 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummer V.L. S-1417-23, 8. afdeling. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.