18 sep. 2024
Vestre Landsret
Informationsmøde om advokatkonstitutioner
Invitation til informationsmøde
I samarbejde med Vestre Landsret inviterer Kolding Advokatforening alle interesserede advokater og advokatfuldmægtige til et spændende arrangement om muligheden for en advokatkonstitution ved landsretten.
Retspræsident for Vestre Landsret, Jens Røn, og senioradvokat hos Bech-Bruun, Esben Korsgaard Poulsen, der i 2022 var konstitueret landsdommer, vil give os et nærmere indblik i dommergerningen hos Vestre Landsret og gøre os klogere på muligheden for at blive konstitueret landsdommer i tre måneder. Under oplægget får du blandt andet mulighed for at høre, hvordan en advokatkonstitution kan bruges til at forbedre dine egne evner som advokat for parter i retssager, og samtidig er det en unik mulighed for at stille alle de praktiske spørgsmål, der normalt trænger sig på for de interesserede ansøgere.
Hvad enten du ønsker at dygtiggøre dig som procesadvokat, overvejer en karriere hos domstolene, eller bare er interesseret i domstolene og retssagsbehandling, får du her alletiders mulighed for at deltage i et spændende – og forhåbentligt – hyggeligt arrangement med kolleger fra andre advokatkontorer og organisationer.
Arrangementet finder sted onsdag den 9. oktober 2024 kl. 16.00-18.00 på Strandvejen 8, 6000 Kolding.
Bindende tillmelding til ab@szocska.dk
S.U. senest den 30. september 2024
Alle advokater og advokatfuldmægtige er velkomne