Dom om fortolkning af momsreglerne

Sagsnummer: BS 11103/2020

Sagen kort fortalt

En skovservicevirksomhed havde som et forretningsområde at indkøbe træ, hugge det til flis og leverede det til fjernvarmeværker. Træet til brug herfor blev i et mindre omfang købt hos private kunder, som f.eks. ønskede et område med træer fjernet. Spørgsmålet i sagen var, om virksomheden skulle pålægge moms af de tjenesteydelser, som blev leveret til kunden i form af fældning, flisning og fjernelse af træet, eller om disse ydelser ikke var selvstændige ydelser leveret til kunden.

Det var Skatteministeriets opfattelse, at virksomheden leverede en momspligtig ydelse til de private kunder i form af fældning, flisning og bortskaffelse af træ, og at virksomheden blev betalt for tjenesteydelserne ved modtagelse af flis, som virksomheden solgte videre til varmeværkerne. Der var efter Skatteministeriets opfattelse ikke grundlag for nettoafregning til virksomhedens kunder, hvis værdien af træet oversteg værdien af de leverede tjenesteydelser. 

Virksomhedens opfattelse var, at der ikke var grundlag for at anse virksomhedens indkøb af træ, som to separate leverancer, dels i form af køb af træ og dels af levering af tjenesteydelser som fældning, flisning og borttransport af træet. Der var derimod tale om en aftale om køb af træ på rod, og at produktionen af flis var en forædlingsproces, hvor træet på rod blev forædlet til flis af virksomheden.

Der var under sagen også flere indsigelser vedrørende SKATs og Landsskatterettens behandling af sagen.

Sagens udfald

Sagen var en tredommersag, og dommerne var ikke enige om sagens udfald.

Alle dommerne var enige om, at indsigelserne vedrørende SKATs og Landsskatterettens behandling af sagen ikke kunne føre til, at virksomheden skulle have medhold i påstanden om, at momstilsvaret skulle nedsættes.

Vedrørende spørgsmålet om der skulle pålægges moms af tjenesteydelserne, delte rettens medlemmer sig.

Efter en gennemgang af nogle domme fra EU-Domstolen anførte flertallet i præmisserne følgende:

”Som anført ovenfor var [virksomheden] forpligtet til at levere en tjenesteydelse i form af fældning og bortfjernelse af træet i forbindelse med købet af træ på rod. [Virksomhedens ejer] har forklaret, at han købte træ hos mange forskellige kunder, og at opgaverne for private kunder kunne være rydning af en grund eller en indkørsel. Det må derfor lægges til grund, at kunderne havde en selvstændig og væsentlig interesse i at få fjernet træerne, og at salget af træ ikke var kundens hovedformål for henvendelsen til [virksomheden]. Efter en samlet vurdering finder vi, at [virksomhedens] levering af tjenesteydelser objektivt set ikke var så nært forbundet med købet af træerne, at det ville være kunstigt at opdele leveringen af tjenesteydelser fra køb af træ på rod. Vi finder derfor, at værdien af træet udgjorde betaling for levering af de tjenesteydelser, som [virksomheden] leverede til sine kunder, hvilket også støttes af, at det var [virksomheden], som udstedte købsfakturaerne. Hvis [virksomheden] var berettiget til at fratrække sine udgifter til fældning og bortkørsel af træet i prisen for træet, ville [virksomheden] ikke komme til at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer, hvilket ville være i strid med momslovens § 27, stk. 1.

[Virksomheden] skulle derfor beregne moms af værdien af sine leverancer før fradrag af værdien af det træ, som [virksomheden] aftog fra sine kunder. Herefter, og da den beløbsmæssige opgørelse af momstilsvaret er ubestridt, tager vi Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.”

Mindretallet anførte:

”Det fremgår af sagens oplysninger, at en af [virksomhedens] væsentlige aktiviteter er salg af træflis til kraftvarmeværker, og at [virksomheden] i de tilfælde, som denne sag angår, har anskaffet sig træflis ved af private at købe træ på rod, fælde dette og efterfølgende foretage en forædlingsproces i form af at flise træet, hvorefter det færdige træflis sælges og transporteres til kraftvarmeværket.

[Virksomheden] udfører tillige alt forefaldende skovningsarbejde, herunder fældning, rydning, oprydning og transport af træer for både offentlige og private lodsejere. Det er ubestridt, at denne del af [virksomhedens] virksomhed er at anse som momspligtige ydelser.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt den række af tilfælde af køb af træ, fældning og flisning, hvor SKAT i denne sag har afkrævet [virksomheden] moms, er at anse som sammenhængende dele af et forædlingsarbejde, der sker med henblik på [virksomhedens] salg af færdigt træflis, eller om der er tale om ydelser, der udføres primært med henblik på at tilgodese sælgeren af træerne og derfor skal rubriceres på samme måde som andet skovningsarbejde.

Efter [virksomhedsejerens] forklaring, der ikke er imødegået under sagen, overgår ejendomsretten og dermed risikoen for det træ, der købes, til [virksomheden] ved aftalens indgåelse, og såvel fældningen som produktionen i form af flisning, samt bortkørsel sker udelukkende efter [virksomhedens] bestemmelse.

Der afregnes med en samlet pris, der er afhængig af bl.a. kvaliteten af træet og omkostningerne ved at gøre træet salgsmodent samt som et væsentligt moment, hvad [virksomheden] kan sælge træflisen til.

Efter en samlet bedømmelse finder jeg det herefter godtgjort, at det arbejde, som udføres, og som skal ses i sammenhæng, væsentligst sker med henblik på at tilgodese [virksomhedens] interesser i form af at skaffe sig et produkt, der kan videresælges til kraftvarmeværker som træflis. At det er det centrale bestyrkes af, at det er [virksomheden], der skal betale beløb til ejerne af træerne og ikke omvendt.

Jeg finder således ikke, at det kan lægges til grund, at [virksomheden] som af SKAT hævdet i de omtvistede tilfælde har leveret ydelser til kunder i form af fældning, flisning og bortkørsel, og – som en underordnet omstændighed – har modtaget det færdige træflis til gengæld, og jeg finder følgelig ikke, at SKAT har ført et tilstrækkeligt bevis for, at der er tale om ydelser, der er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Herefter, og idet denne sag således adskiller sig afgørende fra de omstændigheder, der lå til grund for afgørelsen refereret i SKM2011.219LSR, stemmer jeg for at tage [virksomhedens] subsidiære påstand til følge.” 

Der blev afsagt dom efter stemmeflertal, hvorefter Skatteministeriet blev frifundet.

Virksomheden blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Viborg den 24. november 2021.