02 dec 2021
Retten i Viborg
Landsskatterettens afgørelse om en bindende forhåndsbesked ændret
Ved afgørelse af den 21. december 2018 ændrede Landsskatteretten det bindende svar, som Skatterådet forudgående havde afgivet, fra et ”Nej” til et ”Ja”. Landsskatterettens afgørelse blev indbragt for retten af Skatteministeriet Departementet.
Sagsnummer: BS-12631/2019-VIB
Sagen kort fortalt
Den, der havde bedt skattemyndighederne om et bindende svar, klageren, var en landmand, der havde drevet landbrugsvirksomhed siden 1992. Indtil 2007 var virksomheden drevet som en personlig ejet virksomhed med svineavlsbesætning samt planteavl, hvor kornet blev anvendt til foder i avlsbesætningen. Klageren stiftede den 20. januar 2008 et aktieselskab, som avlsbesætningen den 1. februar 2008 efterfølgende blev solgt til. Stiftelsen skete som en holding-konstruktion, således at klageren ejede anparterne i et stiftet anpartsselskab, mens anpartsselskabet ejede aktierne i det stiftede aktieselskab.
Fra 2008 var produktionen opdelt i to enheder, med avlsbesætningen i aktieselskabet og den personligt ejede virksomhed med planteavlsproduktion og udlejning af driftsbygninger til aktieselskabet. Klageren drev jorden som hidtidig.
Samhandlen havde siden stiftelsen af selskabet bestået i, at al korn dyrket i den personlig ejede virksomhed blev solgt til aktieselskabet, som brugte det som en del af foderet til dyrene, ligesom klageren udlejede driftsbygninger til selskabet.
I forbindelse med stiftelsen af aktieselskabet blev der optaget en kassekredit, der var en driftskredit, som blev brugt til finansiering af den løbende drift i selskabet. Klageren stillede som hovedaktionær sikkerhed for driftskreditten efter krav fra pengeinstituttet.
Klagerens sikkerhedsstillelse blev blandt andet stillet i form af et ejerpantebrev på 4 mio. kr. i landbrugsejendomme ejet af klageren personligt. Landbrugsejendommene var placeret i virksomhedsordningen.
Sagens udfald
Hovedspørgsmålet i sagen var, om denne sikkerhedsstillelse var en sædvanlig forretningsmæssig disposition, der var omfatte af undtagelsesreglen i virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 2, eller om der var tale om overførsel af en privat værdi fra virksomhedsskatteordningen med deraf følgende skattemæssige konsekvenser for landmanden.
Retten var beklædt af tre dommere, der ikke var enige om resultatet.
To dommere vurderede, at landmanden ikke havde godtgjort, at dispositionen var omfattet af reglen i virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 2, og stemte derfor for det samme resultat, som Skatterådet var nået frem til.
En dommer vurderede, at landmanden havde løftet sin bevisbyrde for, at dispositionen var en sædvanlig forretningsmæssig disposition, der var omfatte af reglen i virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 2, og stemte derfor for det samme resultat, som Landsskatteretten var nået frem til.
Der afsagdes dom efter stemmeflertallet, og landmanden blev dømt til at betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten i Viborg den 1. december 2021.