Bank hæftede ikke for kundes tab ved overførsler til udenlandsk selskab

Dom afsagt: 23. juni 2023

Sagsnummer: BS-34279/2020-VIB

Sagen kort fortalt

En kvinde havde to konti i en bank. Den 6. marts 2018 blev der fra kontiene overført henholdsvis 9.800 euro og 50.000 euro, eller i alt 446.299,36 kr. til, hvad der fremstod som et udenlandsk investeringsselskab. Kvinden havde i en periode fra den 3. december 2017 og frem til de to overførsler 11 gange overført i alt 237.777,39 kr. til investeringsselskabet og andre investeringsselskaber med tilknytning hertil. Spørgsmålene i sagen var, om der var tale om uautoriserede betalingstransaktioner i henhold til betalingslovens § 82, stk. 1, og i givet fald om omfanget af bankens hæftelse efter reglerne i betalingslovens § 100.

Kvinden havde krævet, at banken hæftede for det fulde tab, idet hun havde været udsat for svindel. Det var hendes opfattelse, at overførslerne var foretaget uden hendes medvirken eller samtykke. Hun havde ikke videregivet sine NemID-oplysninger og/eller nøglekortoplysninger, ligesom hun ikke havde haft noget med overførslerne at gøre.

Bankens opfattelse var, at banken ikke hæftede for tabet, da overførslerne kun kunne være foretaget af kvinden selv. Banken begrundede dette med, at overførslerne blev foretaget ved anvendelse af kvindens NemID-oplysninger ved brug af nøglekort, og overførslerne blev foretaget fra samme IP-adresse, som de fleste tidligere overførsler til investeringsselskabet. Banken henviste desuden til kvindens forklaring om ikke at have udleveret sine NemID-oplysninger og til de kendte metoder til svindel med NemID.

Det var videre bankens opfattelse, at såfremt der var tale om uautoriserede overførsler, hæftede kvinden fuldt ud for beløbet, da hun havde indgivet sin indsigelse til banken for sent, jf. betalingslovens § 97, eller havde handlet på en sådan måde, at hun hæftede uden begrænsning for tabet eller i hvert fald hæftede for 8.000 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 5 og stk. 4.

Sagens udfald

Retten fastslog, at betalingerne var sket med kvindens medvirken og samtykke, og det var derfor ikke godtgjort, at der var tale om uautoriserede overførsler. Banken blev derfor frifundet.  

Retten lagde vægt på, at overførslerne var foretaget ved anvendelse af kvindens NemID-oplysninger med angivelse af adgangskode og en nøgle fra et nøglekort eller en kodeviser. Kvinden havde på trods af sin intention om alene at investere 135.000 kr. over en periode fra den 3. december 2017 og umiddelbart op til de to omtvistede overførsler den 6. marts 2018 foretaget 11 indbetalinger og samlet investeret for ca. 212.000 kr. Kvinden havde erkendt, at hun den 6. marts 2018 – kort forinden de omtvistede overførsler – to gange overførte 1.000 euro, uagtet at hun ønskede at afslutte arrangementet. De to overførsler på 1.000 euro blev foretaget fra samme IP-adresse og med de samme oplysninger om anvendt styresystem, browser, teleselskab og geografisk lokation i Danmark, som de to omtvistede overførsler.

Retten lagde endvidere vægt på kvindens forklaring om karakteren af nogle telefonsamtaler med en medarbejder fra investeringsselskabet den 6. marts 2018, i hvilken forbindelse overførslerne skete, og hendes forklaring om, at medarbejderen ikke havde deltaget på hendes computer via TeamViewer i forbindelse med overførslerne. Retten lagde tillige vægt på indholdet af hendes efterfølgende mailkorrespondance med investeringsselskabet, at hun ikke før den 27. marts 2018 henvendte sig til banken og oplyste, at der var tale om uautoriserede overførelser, og forklaringen fra en af bankens medarbejdere i fraud-afdelingen om hans notater fra en samtale med kvinden. Den omstændighed, at kvinden formentlig var blevet manipuleret til at foretage overførslerne, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kvinden blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Sagen var en tredommersag og dommerne var enige om sagens udfald.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Viborg den 23. juni 2023.

Dommen er anket til Vestre Landsret.