Skifte af dødsbo

Dødsboets værdi opgøres som summen af alle afdødes værdier minus al afdødes gæld. Det afhænger af skifteformen, om dødsboets værdier til sidst skal opgøres i en boopgørelse.

I et privat skifte er det arvingerne selv, der har ansvaret for at lave boopgørelsen. Hvis der er udpeget en bobestyrer af skifteretten, er det bobestyreren, der har ansvaret for at udarbejde boopgørelsen.

Dødsboet betaler de udgifter, der har været i forbindelse med behandlingen af dødsboet og begravelsen. Det betyder, at udgifter til fx advokat, kiste og sammenkomst ved begravelsen trækkes fra boets værdi, inden skifteretten tager stilling til, hvilken skifteform dødsboet skal skiftes efter.

Hvis der ikke er tegnet ægtepagt/særeje

Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der ikke er tegnet en ægtepagt eller anden form for særeje i ægteskabet, er dødsboets værdi halvdelen af parrets samlede værdier minus halvdelen af deres samlede gæld.

Hvis der er tegnet ægtepagt/særeje

Hvis der er særeje eller ægtepagt mellem den afdøde og ægtefællen, består dødsboet af hele den afdødes særeje (både værdier og gæld) og halvdelen af parrets fælleseje (både fælles værdier og fælles gæld).

Under ”Ordforklaringer” kan du læse mere om særeje og ægtepagt

Når et dødsbos værdi gøres op, kan nogle af udgifterne i forbindelse med begravelsen trækkes fra. Det har blandt andet betydning i forhold til, om dødsboet skal behandles som et boudlæg, hvor boet som udgangspunkt udleveres direkte til nærmeste pårørende, eller om der skal betales boafgift (tidligere arveafgift).

Hvis man gemmer bilag og kvitteringer, kan man fratrække rimelige udgifter til:

• bedemand
• kiste og urne
• kørsel i rustvogn
• dødsannonce
• kistepynt
• orgelspil og korsang
• mad/drikke i forbindelse med begravelsen
• køb og vedligeholdelse af gravsted
• gravsten og inskription

Bortset fra ved dødsboer med meget lille værdi, som afsluttes med boudlæg, vil skifteretten sætte et proklama i Statstidende i forbindelse med behandlingen af dødsboet.

Et proklama er en annonce, der efterlyser folk eller virksomheder, som den afdøde har gæld til. Når proklamaet er offentliggjort i Statstidende, har eventuelle kreditorer en frist på otte uger til at opgøre og indsende deres krav.

Kreditorernes krav skal anmeldes via domstolenes selvbetjeningsløsning Skifteportalen, før proklamafristens udløb. Kreditorerne mister som udgangspunkt retten til at få penge udbetalt fra dødsboet, hvis de ikke indsender deres krav, inden fristen på de otte uger udløber. Der er dog enkelte undtagelser hertil, såsom gæld til Skattestyrelsen og gæld med lovlig pant, der er undtaget fra fristen.

På Skifteportalen kan du som kontaktperson i boet se de krav, der er anmeldt. Du får adgang til Skifteportalen, når boet er udleveret til dig.

Du kan logge ind på Skifteportalen på minskiftesag.dk
 
Her kan du finde mere vejledning til Skifteportalen

Hvis det viser sig, at dødsboet er insolvent (det vil sige, at dødsboet giver underskud), har du som arving i de fleste tilfælde mulighed for at lade boet overgå til bobestyrerbehandling og derved undgå at hæfte for underskuddet personligt. Det kaldes også udbakningsreglen. Det er dog en betingelse, at du tilbageleverer eller tilbagebetaler ejendele og værdier, som du har modtaget fra dødsboet.

Det er vigtigt, at du reagerer hurtigt, hvis du ønsker at bruge udbakningsreglen. Der findes ikke i lovgivningen en egentlig frist for, hvor hurtigt du skal reagere, men det er fast antaget i den juridiske teori, at man kun kan fortryde i medfør af udbakningsreglen, hvis man anmoder skifteretten om bobestyrerbehandling kort tid efter, at dødsboets insolvens (underskud) er konstateret.

Hvis der er flere arvinger, skal du være opmærksom på, at du ikke er frigjort fra at hæfte solidarisk, blot fordi du tilbageleverer det, du selv har modtaget. Arvinger hæfter solidarisk for boets samlede krav, hvilket som udgangspunkt betyder, at alle arvinger skal tilbagelevere det, de har modtaget, før udbakningsreglen kan bruges.

Bobehandlingen af et dødsbo kan kræve en del research, udregninger og papirarbejde. Selvom dødsboet ikke skal behandles af en bobestyrer, kan familien og arvingerne godt vælge at bede en advokat om at hjælpe med at gøre boet op og afslutte det.

Hvis man får hjælp fra advokat, betaler dødsboet for advokaten, og udgiften til advokaten betales, før der beregnes boafgift, og arven gøres op.

Der er i lovgivningen fastsat grænser for, hvornår der fx skal betales boafgift af dødsboet (tidligere kaldet arveafgift), og hvornår dødsboet kan behandles som et boudlæg eller et ægtefælleudlæg.

Beløbsgrænserne justeres hvert år. Det er tidspunktet for et dødsfald, der bestemmer, hvilke beløbsgrænser der gælder for dødsboets behandling.

Dødsfald i 2024:

• 51.000 kr. Boudlæg
• 333.100 kr. Bundfradrag ved boafgift (tidl. arveafgift)
• 666.200 kr. Bundfradrag ved boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo
• 870.000 kr. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Dødsfald i 2023:

• 49.000 kr. Boudlæg
• 321.700 kr. Bundfradrag for boafgift (tidl. arveafgift)
• 643.400 kr. Bundfradrag for boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo
• 850.000 kr. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Dødsfald i 2022:

• 47.000 kr. Boudlæg
• 312.500 kr. Bundfradrag for boafgift (tidl. arveafgift)
• 625.000 kr. Bundfradrag for boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo
• 820.000 kr. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Dødsfald i 2021:

• 47.000 kr. Boudlæg
• 308.800 kr. Bundfradrag for boafgift (tidl. arveafgift)
• 617.600 kr. Bundfradrag for boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo
• 810.000 kr. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Dødsfald i 2020:

• 46.000 kr. Boudlæg
• 301.900 kr. Bundfradrag for boafgift (tidl. arveafgift)
• 603.800 kr. Bundfradrag for boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo
• 790.000 kr. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Hvis afdøde er gået bort efter d. 15. november 2022, skal du anmelde krav via domstolenes selvbetjeningsløsning, Skifteportalen.  

I disse situationer skal du bruge Skifteportalen

Der er en række situationer, hvor du skal bruge domstolenes skifteportal:

Du har et krav mod dødsboet: Du skal anmelde krav på Skifteportalen, hvis:

• Du har et krav mod afdøde: Du skal anmelde krav på Skifteportalen, hvis du har et økonomisk udestående med en person, der er gået bort, fx hvis afdøde skylder dig eller din arbejdsplads penge.
• Du har brug for at få oplysninger om dødsboets kontaktperson:Du skal oprette en forespørgsel på Skifteportalen, hvis du ønsker at få oplysninger om dødsboets kontaktperson. Du kan kun få oplysningerne, hvis du har en retlig interesse i at få dem. Det kan fx være, hvis du som kommune har udlånt hjælpemidler til afdøde, eller hvis du som forsikringsselskab har brug for at drøfte med boets kontaktperson, om afdødes forsikringer skal opsiges.

I disse situationer kan du bruge Skifteportalen

Der er en række situationer, hvor du kan bruge domstolenes skifteportal:

• Du har krav mod dødsboet, som er stiftet efter dødsfaldet: Hvis du har indgået en aftale med dødsboet efter dødsfaldet og derfor har et krav mod selve dødsboet. Det kan fx være krav på betaling af udgifter til husforsikring, el, vand og varme eller husleje. Ønsker du at anmelde et krav mod dødsboet, skal anmeldelsen ske på Skifteportalen.
• Du har krav på at få begravelsesudgifter betalt af dødsboet: Det er fx udgifter til en bedemand, køb af gravsted eller vedligeholdelse af gravsted. Ønsker du at anmelde et krav mod dødsboet, skal anmeldelsen ske via Skifteportalen.
• Dødsboet har et tilgodehavende hos dig: Hvis du eller din virksomhed skylder afdøde penge, kan du anmelde et tilgodehavende på Skifteportalen eller direkte til dødsboets kontaktperson. Du kan ikke sende oplysninger om tilgodehavende til skifteretten pr. mail.
• Du har ejendele eller værdier, som tilhørte den afdøde: Hvis du er i besiddelse af ejendele eller værdier som fx smykker, mobiltelefon, knallert eller indbo, som har tilhørt den afdøde, kan du oprette en fortegnelse over aktiver og effekter på Skifteportalen eller kontakte kontaktpersonen direkte. Du kan ikke sende oplysninger om ejendele og værdier til skifteretten pr. mail.
• Afdøde havde en eller flere ejendele, som du ejer: Hvis afdøde var i besiddelse af en eller flere ejendele, som du ejer, kan du oprette en forespørgsel via Skifteportalen.
• Proformaopgørelser: Banker kan på Skifteportalen registrere en opgørelse over afdødes indlån, udlån, depoter, kautionsforpligtelser, tredjemandspant, virksomhedsgæld m.v.
  
  

Du kan logge ind på Skifteportalen på minskiftesag.dk
 
Her kan du finde mere vejledning til Skifteportalen.

En boafgift (tidligere arveafgift) er en afgift til staten, som dødsboet betaler af den arv, de modtager. Hvorvidt der skal betales boafgift, afhænger bl.a. af, hvor meget afdøde har efterladt sig, og af hvem der er arvinger.

Hvis det er afdødes ægtefælle, der arver, skal der ikke betales boafgift.

Hvis den nærmeste familie arver, udgør boafgiften 15 procent af den del af arven, som overstiger 333.100 kr. (2024). Den nærmeste familie er fx afdødes forældre, børn og svigerbørn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, adoptivbørn og personer, der har boet sammen med den afdøde i de sidste to år inden dødsfaldet, eller inden afdøde flyttede på plejehjem.

En boopgørelse er en oversigt over et dødsbos samlede værdi på opgørelsesdagen, hvor gælden er betalt, og alle ejendele og værdier er solgt eller overtaget af arvinger.

Hvis dødsboet ikke har nogen særlig værdi, kan skifteretten vælge, at boet afsluttes som et såkaldt boudlæg. Ved et boudlæg udleveres hele boet til den nærmeste pårørende eller til den, der har sørget for begravelsen.

Under afsnittet ”Hvilke beløbsgrænser gælder?” kan du se, hvornår et dødsbo kan behandles som et boudlæg.

Læs mere om boudlæg

Et ægtefælleudlæg er en måde, dødsboet kan skiftes på. Det kan bruges, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og hvis parrets samlede formue og gæld er under et vist beløb.

Læs mere om ægtefælleudlæg

Særeje er en måde, hvorpå du og din ægtefælle kan bestemme, hvordan jeres aktiver og formue skal fordeles mellem jer eller jeres arvinger i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald. I kan fx bestemme, at et bestemt aktiv tilhører én af jer og ikke skal indgå i bodelingen ved skilsmisse eller død.

En ægtepagt er en aftale mellem dig og din ægtefælle vedrørende jeres formue. Uden en ægtepagt er udgangspunktet, at jeres formue indgåer i et formuefællesskab, hvor hele jeres formue og alle jeres aktiver er fælleseje. Når I indgår en ægtepagt, kan I fx bestemme, at hele eller dele af jeres formue er særeje i tilfælde af skilsmisse eller separation.

En ægtepagt gælder ofte kun i tilfælde af skilsmisse/separation, men den kan også være lavet, så den gælder, når den ene af ægtefællerne dør. Hvis det sidste er tilfældet, vil den afdødes særeje indgå 100 pct. i dødsboet, mens ægtefællens særeje holdes ude af dødsboet og dermed ikke indgår i fordelingen af arven.