Et dødsbo er alle de ejendele, værdier og gæld, som en person har, når han/hun dør. Det er skifteretten i den retskreds, hvor en afdød boede, der sikrer, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt.

En række ting afgør, hvilke måder et dødsbo enten kan skiftes, skal skiftes, eller ikke må skiftes på. Skifteretten kan bestemme, at et dødsbo skal behandles som boudlæg, hvis boet ikke har nogen særlig værdi. Skifteretten kan også bestemme, at boet skal behandles af en professionel bobestyrer, som normalt er en advokat med speciale i dødsboer. I andre tilfælde har arvingerne mulighed for at vælge skifteform.

Skifteretten vælger, hvordan et bo kan eller skal skiftes ud fra reglerne i dødsboskiftelovens kapitler 12-16.

Hvordan beregnes dødsboets værdi?

Dødsboets værdi opgøres som summen af alle afdødes værdier minus al afdødes gæld.

Udgifter i forbindelse med bobehandling og begravelse betales af dødsboet. Det betyder at udgifter til fx advokat, kiste og sammenkomst trækkes fra boets værdi, inden man ser på grænserne for boudlæg, ægtefælleudlæg og boafgift (tidligere blev boafgift kaldt arveafgift). 

Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der ikke er tegnet en ægtepagt eller anden form for særeje i ægteskabet, er dødsboets værdi halvdelen af parrets samlede værdier minus halvdelen af deres samlede gæld.

Hvis der er særeje eller ægtepagt mellem den afdøde og ægtefællen, består dødsboet af hele den afdødes særeje (både værdier og gæld) og halvdelen af parrets fælleseje (både fælles værdier og fælles gæld).

Hvad kan trækkes fra ved beregning af boets værdi?

Når et dødsbos værdi gøres op, kan nogle udgifter i forbindelse med begravelsen trækkes fra. Det har blandt andet betydning i forhold til beløbsgrænserne for boafgift og boudlæg.

Hvis man gemmer bilag og kvitteringer, kan man fratrække rimelige udgifter til:

  • Bedemand
  • Kiste og urne
  • Kørsel i rustvogn
  • Dødsannonce
  • Kistepynt
  • Orgelspil og korsang
  • Mad/drikke i forbindelse med begravelsen
  • Køb og vedligeholdelse af gravsted
  • Gravsten og inskription

Hvad er et proklama i Statstidende?

Bortset fra ved dødsboer med meget lille værdi, som afsluttes med boudlæg, vil skifteretten sætte et proklama i Statstidende i forbindelse med bobehandlingen.

Et proklama er en annonce, der efterlyser folk eller virksomheder, som den afdøde har gæld til. Når proklamaet er offentliggjort i Statstidende, har eventuelle kreditorer en frist på otte uger til at opgøre og indsende deres krav til boet.

Gæld til SKAT og gæld med lovlig pant er undtaget fra fristen, men andre kreditorer mister retten til at få penge udbetalt af boet, hvis de ikke sender deres krav inden for fristen.

 

Hvilke beløbsgrænser gælder?

Beløbsgrænserne justeres hvert år. Det er tidspunktet for et dødsfald, der bestemmer hvilke beløbsgrænser, der gælder for dødsboets behandling.

Dødsfald i 2020:

  • 46.000 kr Boudlæg
  • 301.900 kr Bundfradrag for boafgift (tidl. arveafgift)
  • 603.800 kr Bundfradrag for boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo
  • 790.000 kr Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Dødsfald i 2019:

  • 45.000 kr Boudlæg
  • 295.300 kr Bundfradrag for boafgift (tidl. arveafgift)
  • 590.600 kr Bundfradrag for boafgift, hvis afdøde sad i uskiftet bo
  • 780.000 kr Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Kan vi vælge at få hjælp fra en advokat?

Bobehandlingen af et dødsbo kan kræve en del research, udregninger og papirarbejde. Og selv hvis dødsboet ikke skal behandles af en bobestyrer, kan familien og arvingerne godt vælge at bede en advokat om at hjælpe sig med at gøre boet op og afslutte det. Hvis man får en advokat til at hjælpe med boet, betaler dødsboet for advokaten - og udgiften til advokat bliver betalt, før der beregnes boafgift og arven gøres op.

Sidst opdateret: 05. marts 2020