Gå til sidens indhold

Retten på Bornholm

12 mar. 2020

Retten på Bornholm

Pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE

 

Som en følge af COVID19/coronavirus-situation i Danmark er det nødvendigt, at domstolene til og med 17. april 2020 prioriterer at udføre kritiske opgaver, da personalet i størst muligt omfang er hjemsendt.

Retten på Bornholm opretholder et beredskab til at varetage kritiske opgaver, herunder grundlovsforhør, visse straffesager og familieretlige sager, notarforretninger for erhvervslivet og visse andre sager, hvor det af hensyn til parter, vidner, tiltalte og forurettede vil være helt uproportionelt at udsætte sagens behandling, og når retten skønner, at sagen kan gennemføres på forsvarlig vis. 

Øvrige sager, herunder fogedsager og dødsbosager er i udgangspunktet ikke kritiske, men vil blive behandlet i det omfang personligt fremmøde i retten ikke er nødvendigt. Der må dog under alle omstændigheder forventes en længere sagsbehandlingstid end under normale forhold.  

Borgere, der har modtaget indkaldelser til møder i retten, skifteretten eller fogedretten i perioden frem til den 15. april 2020 vil modtage særskilt besked, hvis mødetidspunktet ændres. Hvis man ikke modtager besked fra retten, skal man fortsat møde som indkaldt.

Eventuelle frister for indgivelse af skriftlige indlæg opretholdes. 

Borgere, der ønsker at oprette testamente, henvises indtil videre til at oprette testamentet som et vidnetestamente, jf. nærmere nedenfor. 

Fremtidsfuldmagter kan ikke påtegnes. I stedet henvises borgeren til at oprette en generalfuldmagt. Domstolsstyrelsen udarbejdet en vejledning om generalfuldmagter:  

http://www.domstol.dk/om/Nyheder/oevrigenyheder/Pages/Information-Alternativ-til-fremtidsfuldmagt.aspx

 

 

Retten vil i perioden være lukket for personlige henvendelser. I kritiske situationer kan retten kontaktes på telefon 9968 8300 eller pr. mail på bornholm@domstol.dk