07 apr. 2021
Retten på Bornholm
Forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21
42-årig dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for forsøg på manddrab
En nu 42-årig mand blev fundet skyldig i forsøg på manddrab den 10. august 2021 i Rønne på sin tidligere arbejdsgiver ved dennes hjem.
Rettens sagsnummer: SS 80/2021
Sagen kort fortalt
Den tiltalte havde den 10. august 2020 om aftenen overfaldet sin tidligere arbejdsgiver med flere slag i hovedet med en hammer, hvorved den tidligere arbejdsgiver fik livstruende skader i kraniet og hjernen og kun overlevede som følge af hurtig lægelig behandling. Tiltalte led af den vrangforestilling, at den tidligere arbejdsgiver gennem flere år havde blandt andet forgiftet hans vand
Tiltalen angik forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21.
Tiltalte nægtede sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkendte sig skyldig i grov vold efter straffelovens § 245.
Dommens resultat
Anklagemyndigheden påstod tiltalte dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling.
En enig domsmandsret fandt det bevist, at tiltalte var skyldig i forsøg på manddrab.
På den baggrund og på grundlag af lægelige udtalelser fra blandt andet Retslægerådet, der vurderede, at tiltalte var sindssyg, bestemte en enig domsmandsret, at tiltalte skulle anbringes på psykiatrisk afdeling.
Sagen var rejst som en nævningesag, men efter en særlig bestemmelse i retsplejeloven kan en tiltalt fravælge nævningesagsbehandling. I så fald behandles sagen som en domsmandssag. Denne mulighed valgte tiltalte at benytte.
Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten på Bornholm den 29. marts 2021.
dommen kan læses her