Gå til sidens indhold

Retten på Bornholm

Retten på Bornholm

Her finder du informationer om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er indkaldt til et møde i fogedretten.

Fogedretten afholder fogedretsmøder på adressen Damgade 4a, 3700 Rønne. Et fogedretsmøde tager ca. 10 minutter.

Når fogedretten modtager en anmodning om, at du skal i fogedretten, sender retten en indkaldelse til dig. Du vil som udgangspunkt modtage din indkaldelse i din e-Boks / mitID.

Du har pligt til at møde, medmindre du er forhindret på grund af f.eks. sygdom (gyldig grund). I så fald skal du hurtigst muligt give fogedretten besked på tlf. 99 68 83 02. Fogedretten kan kræve en lægeerklæring (som du selv må betale) eller anden dokumentation for gyldigt fravær. Det er i almindelighed ikke en gyldig grund til ikke at møde i retten, at du skal på arbejde.

Du kan give en person over 18 år, som har grundigt kendskab til sagen og dine økonomiske forhold, fuldmagt til at møde for dig. I så fald skal du udfylde den fuldmagt, som du har fået tilsendt sammen med mødeindkaldelsen. Fuldmagten skal afleveres ved mødet i fogedretten. Hvis det fremgår af indkaldelsen, at du skal møde personligt, kan du ikke give fuldmagt.

Hvad skal du vide på mødet i fogedretten?
Du eller din fuldmagtshaver skal på fogedmødet kunne give oplysninger om din økonomiske situation (dine aktiver f.eks. bil og hus, indkomst, faste udgifter, samlet gæld osv.)

Mere info om sager i fogedretten 

Alle øvrige oplysninger om, hvordan sager i fogedretten foregår, og hvilke rettigheder og forpligtigelser man har, når man er indkaldt til møde i fogedretten, kan du læse om på fællessitet for Danmarks Domstole.

Gå til fællessitet for Danmarks Domstole

Sidst opdateret: 24. september 2024