Gå til sidens indhold

Retten på Frederiksberg

11 dec. 2020

Retten på Frederiksberg

Afvisning af fildelingssager fra fogedretten

Ved kendelser af 11. december 2020 har fogedretten på Frederiksberg afvist en række sager om tvangsfuldbyrdelse af udeblivelsesdomme i det såkaldte fildelingssagskompleks. Ændret ved Østre Landsrets afgørelse af 21. maj 2021

Fogedretten fastslog, at de afsagte udeblivelsesdomme, hvor Copyright Management Services Ltd (CMS) var domhaver, var nulliteter, der ikke kunne danne grundlag for tvangs-fuldbyrdelse.

Fogedretten henviste til, at domhaver efter afsigelsen af udeblivelsesdommene havde vist sig at være et selskab, der ikke var rette sagsøger, og som ikke var berettiget til at behandle personoplysninger om de sagsøgte – nu domfældte – personer. Fogedretten henviste endvidere til, at det krav, som selskabet havde fået tilkendt ved dommene, hvilede på de af selskabet afgivne positivt urigtige oplysninger, herunder om ”delinger” af den om-handlede film. Fogedretten fastslog, at dommene herefter var nulliteter, der ikke kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, og § 480, og retten afviste derfor sagerne, jf. retsplejelovens § 489, stk. 1.

Sagerne vedrørte Zentropa-filmene ”Flaskepost fra P” og ”The Model”, filmen ”London Has Fallen” og pornofilmen ”Mommy Knockers”.

Tre af kendelserne kan læses i deres fulde ordlyd her, her og her.