Dom i sag om ulovlig tvang

Dom afsagt: 25. oktober 2022

Tre mænd, A, B og C, på henholdsvis 42, 49 og 51 år var tiltalt ved Retten på Frederiksberg for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang, og retten afsagde dom i sagen den 25. oktober 2022.

Tiltalte A og B var tiltalt for den 3. april 2020 at have indfundet sig på et kontor hos F, der var ejer af en virksomhed i København, hvorefter A rettede en pistol mod F’s hoved og krævede, at F straks betalte eller overførte de penge, som han skyldte tiltalte C for varer, som F tidligere havde købt af en virksomhed, som C var direktør for og ejer af. Tiltalte C var tiltalt for at have anstiftet forbrydelsen. F havde imidlertid ikke pengene til at betale gælden til C, så forehavendet mislykkedes.

Episoden på kontoret blev optaget af et overvågningsvideokamera, der var installeret på kontoret, og optagelsen blev afspillet i retten.

Tiltalte A, der var medlem af en kendt rockerklub og tiltalte C blev fundet skyldige i forsøg på ulovlig tvang. Tiltalte B, der på gerningstidspunktet var medlem af samme rockerklub som A, blev frifundet, da retten ikke på det foreliggende grundlag med den fornødne grad af sikkerhed kunne fastslå, at B var den anden af de to gerningsmænd, der indfandt sig på det omhandlede kontor.

A blev straffet med fængsel i 1 år. A var tidligere straffet og blev ved dommen også straffet for to yderligere tilfælde af forsøg på ulovlig tvang mod F i anledning af samme gældsforhold (men hvor A var eneste tiltalte) samt to overtrædelser af henholdsvis knivloven og våbenbekendtgørelsen.

C, der ikke var tidligere straffet af relevans for sagen, blev straffet med fængsel i 8 måneder.

Af rettens præmisser fremgår, at retten fandt det bevist, at C satte A på opgaven med at inddrive C’s virksomheds tilgodehavende hos F, og at C i den forbindelse var klar over, at A var medlem af en kendt rockergruppe.

Retten fandt det endvidere bevist, at det som minimum måtte have stået C klart, at der ville blive tale om anvendelse af ulovlig tvang, og at det var en mulighed, at dette kunne ske ved anvendelse af f.eks. en pistol, og at C accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk kom til at forholde sig på denne måde.

Af rettens præmisser om strafudmålingen fremgår:

”Det omhandlede forhold må betegnes som et groft tilfælde af forsøg på overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, idet der som led i et forsøg på gældsinddrivelse hos en (tidligere) forretningspartner er anvendt pistol på den i tiltalen beskrevne måde, og idet der er tale om et forhold begået af flere gerningsmænd i forening, og et forhold, der også i øvrigt bærer præg af at være organiseret, som led i en ulovlig inkassovirksomhed, båret ikke blot af anvendelsen af en pistol, men også af gerningsmændenes medlemskab af en kendt rockerbande med de latente repressalier, som dette i sig selv indebærer.

En sådan kriminalitet har ikke blot alvorlige konsekvenser for det umiddelbare offer, men udgør også en trussel mod samfundsordenen som sådan.

Retten finder herefter, at udgangspunktet for strafudmålingen for [forholdet] passende kan fastsættes til fængsel i 9 måneder, som der allerede efter forholdets karakter ikke er grundlag for at gøre betinget helt eller delvist, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Sagen er imidlertid ikke behandlet inden for rimelig tid, og dette beror ikke på de tiltaltes forhold, hvorfor det nævnte udgangspunkt passende kan reduceres til fængsel i 8 måneder, jf. herved den indtil den 1. januar 2022 gældende regel i den daværende straffelovs § 82, nr. 13.

Retten bemærker i tilknytning hertil i øvrigt, at dommen gengivet i U 2021.2947 H, som anklagemyndigheden har påberåbt sig, ikke er sammenlignelig med denne sag, da Højesteret ved den pågældende dom har lagt vægt på den samlede sagsbehandlingstid, til sagen kom for Højesteret og på den omstændighed, at sagsbehandlingstiden bl.a. skyldtes, at tiltalte udeblev fra hovedforhandling i byretten.

Retten bemærker herefter om straffastsættelsen for de enkelte tiltalte:

A

Straffen for A fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 260, stk. 1 nr. 1, jf. § 21, knivlovens § 1, jf. § 7, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 4, jf. i det hele straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen, ud over de ovenfor anførte generelle bemærkninger om [forholdet], lagt vægt på antallet af forhold, A’s ledende rolle i udførelsen af [forholdet], og at der er tale om gentagne tilfælde af forsøg på ulovlig tvang i en periode, der har strakt sig over flere måneder, samt A’s forstraffe, herunder for personfarlig kriminalitet og ligeartede overtrædelser af våbenlovgivningen.

C

Straffen for C fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 og § 89.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det ovenfor anførte om [forholdet], og at forbrydelsen er anstiftet af C og udført i hans økonomiske interesse.”

Rettens dom kan læses i sin fulde ordlyd i en anonymiseret udgave. Læs dommen her.

Sagen har journalnummer SS-8474/2021.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Christian Lundblad, tlf. nr. 99 68 51 11 eller e-mail chl@domstol.dk.