30 jun. 2023
Retten i Glostrup
Kendelse om bevisførelsen i sag om drabet i Elverparken i Herlev
Dom afsagt: 30. juni 2023
Sagsnummer: SS 13311/2022
Sagen kort fortalt
En 29-årig mand er tiltalt for drabet på en 32-årig kvinde i Elverparken i Herlev. Drabet fandt sted den 4. november 2016. Sagen behandles som nævningesag.
Forsvareren har under sagen protesteret imod, at lydoptagelser af samtaler mellem tiltalte og en politiagent og politiagentens forklaring i retten kan indgå som bevis i sagen. Samtalerne har fundet sted i Enner Mark Fængsel, hvor den tiltalte var indsat til afsoning af en dom, og hvor politiagenten også blev indsat under foregivende af være varetægtsfængslet. Samtalerne har endvidere fundet sted i Nørre Snede Fængsel, hvor politiagenten efter sin ”løsladelse” besøgte tiltalte fire gange.
Retten har bestemt, at lydoptagelserne og politiagentens forklaring i det væsentlige kan indgå i sagen som bevis.
Rettens begrundelse fremgår af kendelsen.
Der er berammet nyt retsmøde den 27. september 2023
Afgørelsesdato
Kendelsen blev afsagt af Retten i Glostrup den 30. juni 2023