Gå til sidens indhold

Retten i Glostrup

25 jan. 2024

Retten i Glostrup

23 års fængsel til 5 personer for salg af kokain.

Dom afsagt: 25. januar 2024

Fem tiltalte er i dag straffet med henholdsvis 5 år og 4 års fængsel for omfattende og organiseret handel med kokain, idet de havde besiddet og solgt op til 1,9 kg. kokain, som blev distribueret og pakket fra et kolonihavehus i Ballerup.

Sagsnummer: GRL 103/2024

Sagen kort fortalt

De fem tiltalte, som var mellem 27 og 38 år, og hvoraf tre var medlemmer af Bandidos, blev den 11. januar 2024 anholdt i en større aktion og varetægtsfængslet.

De blev tiltalt for i en periode fra oktober 2023 og frem til anholdelsen i januar 2024, i forening og som led i organiseret kokainhandel navnlig på Vestegnen at have solgt og besiddet op til 1,9 kg. kokain.

Kokainen blev opdelt og pakket i kolonihavehuset, hvorfra bude omtalt som ”hvide bude” hentede kokain, som blev bragt ud og leveret til ”kunder”. 

Alle frem tiltalte har i dag i Retten i Glostrup tilstået. De tre Bandidos medlemmer, som organiserede handlen og bl.a. stod for salgstelefonerne, fik hver 5 års fængsel. De to andre, som havde stået for at pakke kokainen, fik 4 års fængsel.

En yderligere person er sigtet i sagen og er fortsat fængslet.

Alle de tiltalte modtog dommene og blev fortsat fængslet efter dommen, hvilket de også var indforstået med.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Glostrup den 25. januar 2024.

Kontakt information til parternes repræsentanter

Anklagemyndighed: Anklagemyndighedens pressetelefon: 72 68 90 08