Gå til sidens indhold

Retten i Glostrup

20 dec. 2024

Retten i Glostrup

Bøde for videoovervågning på toilet i storcenter

Dom afsagt: 19. december 2024

Ejer af storcenter straffet med bøde på 350.000 kr. for at have sat kameraer op på toiletter i centeret. Kameraerne var opsat på grund af hærværk

Sagsnummer: 9747/2023
Sagen kort fortalt

En kvinde opdagede ved et toiletbesøg i storcenteret i 2022, at hun kunne se et kamera i loftet, mens hun sad på toilettet. Hun anmeldte kameraet til Datatilsynet, som politianmeldte ejer.

Ejer af storcenteret oplyste, at der var opsat kameraer på grund af problemer med hærværk, og at de havde begrænset filmningen mest muligt. Kameraerne er efter­føl­gende blevet taget ned.

Ejer blev tiltalt for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og Tv-overvågningsloven. Sagen for retten angik alene ét kamera, som var opsat i loftet på herretoilettet. Kameraet filmede også området foran urinalen. Der var indsat en sort firkant lige ved selve urinalet.

Dommens resultat

Retten i Glostrup var enig med Datatilsynet og anklagemyndigheden i, at kameraet filmede et større område end, hvad der var relevant og nødvendigt i forhold til formålet med overvågningen, samt at der burde være opsat skilte om, at der var tv-overvågning af toiletterne.

Retten fulgte anklagers påstand om en bøde på 350.000 kr.

Ejer har 14 dage til at beslutte, om dommen skal ankes.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i 19. december 2024.