Dømt for bedrageri med udbytteskat for 320 mio. kr.

Dom afsagt: 2. februar 2024

Sagsnummer: SS 2664/2022

Sagen kort fortalt

I august 2015 satte SKAT udbetaling af refusion af udbytteskat på pause på grund af mistanke om svindel. SKAT foretog samtidig politianmeldelse af en række udenlandske statsborgere og selskaber. I august 2016 anmeldte SKAT yderligere et selskab, A, som havde hjemsted på øgruppen Comorerne. A havde fungeret som depotbank og mægler for et mindre antal udenlandske selskaber, der tilsyneladende handlede danske børsnoterede aktier.

På grund af dobbeltbeskatningsaftaler er udenlandske aktieejere berettiget til at betale en lavere skat af aktieudbytte fra danske aktier end danske aktieejere, og de kan derfor søge refusion af differencen.

Efterforskningen viste, at selskabet A reelt blev ledet af den engelske 54-årige mand. A’s kunder var dels den 54-åriges eget selskab i Luxembourg og hans engelske pensionsselskab, dels to amerikanske pensionsselskaber. A blev opløst i 2016.

Politiet rejste den 20. januar 2022 sigtelse mod den 54-årige, for groft bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2. Den 54-årige, som befandt sig i udlandet, blev udleveret til Danmark den 13. juni 2023 og har været varetægtsfængslet siden.

Den 54-årige nægtede sig skyldig.

Dommens resultat

Retten fandt den 54-årige skyldig i groft bedrageri i overensstemmelse med tiltalen.

Retten fandt det bevist, at den 54-årige på vegne af A producerede et stort bogførings- og bilagsmateriale, der fremstod som om, at A’s kunder handlede aktier med hinanden for trecifrede millionbeløb og opnåede ret til aktieudbytte. Bilagene blev brugt som grundlag for udbyttenotaer, som manden udarbejdede og fik A’s direktør til at underskrive. 147 gange foranledigede A, at en såkaldt reclaim-agent på vegne af kunderne sendte en ansøgning til SKAT om refusion af for meget betalt udbytteskat.

Retten fastslog, at bilagene ikke kunne danne grundlag for tilbagesøgning af udbytteskat, og at SKAT havde udbetalt i alt 320.758.845 kr. med urette, da ingen af de involverede selskaber havde modtaget et beskattet aktieudbytte eller en ret til aktier fra tredjeparter.

Retten fandt det bevist, at de bogførte aktiehandler og aktielån mellem kunderne på den ene side og A på den anden side kun havde til formål at danne grundlaget for retsstridige ansøgninger om refusion af udbytteskat og til at forklare fordelingen af den udbetalte udbytteskat.

Den 54-årige besluttede i realiteten fuldstændigt og uafhængigt af andre, hvad der skulle stå i A’s bilag, hvordan A bogførte aftalerne, og hvilke handler der blev bogført som indgået.

Retten tilsidesatte den 54-åriges forklaring om, at investorerne tog selvstændige handelsbeslutninger og bar risikoen for udviklingen i aktiekurserne og hans forklaring om, at der ikke var nogen aftale om fordeling af overskuddet på udbytteskatte-refusionerne.

Retten lagde vægt på, at de reelle deltagere i de strukturerede handler bestod af en snæver kreds af personer, der havde forudgående indbyrdes professionelle og til dels personlige relationer og for en dels vedkommende helt sammenfaldende interesser.

Retten konstaterede, at de eneste penge, der tilgik deltagerne i handlerne, kom fra europæiske skattemyndigheder herunder Danmark. Den reelle konsekvens heraf var, at investorerne alene fordelte de penge, der var resultatet af udbetalinger af udbytte-skatterefusioner.

Retten lagde også vægt på, at handlerne var karakteriseret ved at være et lukket, cirkulært ”system”, hvor aftaleparterne hver især gjorde det muligt for den anden aftalepart at opfylde sine forpligtelser.

Retten fandt det bevist, at A’s kunder havde meget begrænsede muligheder for at dække kurstab, og at aktørernes opførsel havde afspejlet det forhold.

Retten fandt det efter forklaringen fra kunderne og bevisførelsen om pengeoverførsler godtgjort, at der var en aftale om, at kunderne skulle modtage en på forhånd fastlagt andel af udbytteskatterefusionerne.

På den baggrund nåede retten frem til, at den 54-årige var skyldig i tiltalen.

Anklagers påstand om straf var fængsel i 7 år.

Straffen blev fastsat til 6 år. Retten lagde vægt på bedrageriets omfang og udstrækning over 3 år, og på at den 54-årige modtog en betydelig del af det samlede udbytte. Retten lagde i formildende retning vægt på den meget lange sagsbehandlingstid.

Ved dommen blev 175 mio. kr. konfiskeret hos den 54-årige, der desuden blev udvist af Danmark for bestandigt og frakendt retten til at drive erhvervsvirksomhed i selskabsform.

Domsmandsrettens fem medlemmer var enige om dommens resultat.

Den 54-årige ankede dommen med påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Han blev fortsat varetægtsfængslet efter dommen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Glostrup den 2. februar 2024.

Begrundelsen for rettens dom kan læses her:

Ansøgning om aktindsigt i dommen kan sendes til udskr.glo@domstol.dk