Notarbooking
Notar uden tidsbestilling til og med 6. februar 2024
Vi har hver tirsdag, onsdag og torsdag åben for fremmøde uden tidsbestilling tidsrummet kl. 8:30-14.00. Vær venligst opmærksom på, at retten først åbner dørene kl. 8:30. Når du ankommer til retten, trækker du et nummer på den stander som står ved informationen.
Du kan møde op, hvis du har en fremtidsfuldmagt eller testamente. Hvis du har andet ærinde, skal du booke en tid via vores bookingsystem.
Du har fortsat mulighed for at booke en tid i vores bookingsystem til fremtidsfuldmagter eller testamente.
Notar uden tidsbestilling fra 11. februar 2025
Vi har tirsdag, onsdag og torsdag åbent for fremmøde uden tidsbestilling i tidsrummet kl. 9:30-11.30. Du kan møde op hvis du har en fremtidsfuldmagt. Det må forventes, at der kan være ventetid. Hvis du har andet ærinde end fremtidsfuldmagt, skal du booke en tid via vores bookingsystem:
- Book en tid1 - husk at oplyse sagsnummer ved bestilling
- Book en tid2 - husk at oplyse sagsnummer ved bestilling
Når du ankommer til retten, trækker du et nummer på den stander som står ved informationen.
Du har fortsat mulighed for at booke en tid i vores bookingsystem til fremtidsfuldmagter.
Notarforretninger med tidsbestilling
Rettens notarkontor er åbent alle hverdage med tidsbestilling. Du kan bestille en tid via vores bookingsystem. Du kan bestille tid fra kl. 08.40 til kl. 14.20. Du skal henvende dig i Informationen, når du kommer, så vi kan registrere at du er kommet.
Retten i Glostrup har adgangskontrol og du vil derfor blive bedt om at fremvise taske og lommer samt passere gennem en scanner. Kom derfor venligst i god tid – vi åbner kl. 8:30.
Du skal være opmærksom på, at der kan opstå ventetid hos notaren.
Hvis du er ude af stand til at møde op på rettens kontor, f.eks. på grund af svært handicap eller alvorlig sygdom, kan du kontakte retten. Det er f.eks. muligt for notaren at komme ud til dig i din bil på rettens parkeringsplads, hvis du har svært ved at gå. Kontakt retten telefonisk eller pr. mail såfremt dette ønskes.
Hvis en notarforretning skal foretages andre steder, skal du regne med at betale for udgiften til en taxa til notarens kørsel.
Det er også muligt for notaren at møde op uden for retten i forbindelse med lodtrækninger eller for at overvære en åbning af en bankboks.
Du kan ikke bestille tid til at få besøg af notaren eller til lodtrækninger og boksåbninger i vores onlinebooking. Du skal i stedet sende en mail til udnotar.glo@domstol.dk eller kontakte os telefonisk 43 23 14 75. Ring om muligt efter kl. 13.00 da der er mindre kø på telefonen.
Du kan læse mere om notarens opgaver på den fælles side for Danmarks Domstole
Retsafgiften betales ved fremmødet med dansk Visa/Dankort (Payment only with cash or Danish Visa credit card) eller Mobilepay. Der kan ikke betales med andre korttyper.
Det skal du gøre ved testamente
Når du kommer til notaren, skal du medbringe:
- det originale dokument i papirform, som skal underskrives eller kopieres. Papiret må ikke være underskrevet på forhånd. Hvis det drejer sig om underskrift af et testamente, skal du medbringe testamentet i to ens eksemplarer. Eksemplarerne skal hver især have en forside bestående af en fast blanket
- officiel billedlegitimation, fx pas eller kørekort
- penge til at betale retsafgiften. Retten i Glostrup modtager kontanter, dankort og MobilePay
Det skal du gøre ved fremtidfuldmagt
Hvis du vil lave en fremtidsfuldmagt, skal du først oprette fremtidsfuldmagten på Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Du skal bruge NemID for at logge ind. Hvis du er fritaget for digital kommunikation med det offentlige, skal du i stedet henvende dig til et af landets familieretshuse, hvor du så kan oprette din fremtidsfuldmagt.
Gå til Tinglysningsrettens selvbetjeningsside
Se oversigt over landets familieretshuse
En digital fremtidsfuldmagt er først gyldig, når den er påtegnet af notaren. Du skal huske at notere referencenummeret fra Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Det skal notaren bruge sammen med din billedlegitimation.
Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter på Familieretshusets hjemmeside.
Læs mere om fremtidfuldmagter hos Familieretshuset
Priser for brug af notaren
Retsafgiften for notarens arbejde er 300 kr. pr. dokument; dog er retsafgiften 150 kr. for bekræftelse af kopi.
Hvis notaren er nødt til at komme hjem til dig, skal du betale for transporten.
Underskriftsprøve
En virksomhed kan søge om at gennemføre notarforretninger uden personligt fremmøde, hvis den har mange notarforretninger eller det er svært at komme til notaren.
Læs om underskriftsprøve på fællessiden for Danmarks Domstole
Sidst opdateret: 28. januar 2025