Gå til sidens indhold

Retten i Glostrup

Retten i Glostrup

Skifteretten har for tiden op til 4 ugers behandlingstid.

Er du kontaktperson i forbindelse med et dødsfald, vil du indenfor de første uger efter dødsfaldet modtage et brev fra skifteretten med nærmere oplysninger om, hvorledes du skal forholde dig. Indtil da skal du ikke foretage dig noget i relation til dødsboet.

Der er etableret et nyt bookingsystem til mere fleksibel og smidig afvikling af telefonmøder i skifterettens dødsboer.

Boets kontaktperson vil modtage et brev fra skifteretten med vejledning til bookning af møde, og vil herefter direkte via link i brevet selv kunne vælge et tidsrum, hvor man ønsker at booke et møde.

Kontaktpersonen vil herefter blive ringet op af en af skifterettens medarbejdere i det bookede tidsrum.

Har man behov for at ændre eller aflyse sin tid, så sker dette også via samme link i brevet, som kontaktpersonen har modtaget fra skifteretten.

For generel vejledning om skiftesager kan vi henvise til den fælles side for domstolene på domstol.dk.

Sidst opdateret: 14. november 2022